Polsk-Dansk Forening i Næstved havde Store Bededag 5. maj 2023 arrangeret en mindehøjtidelighed på Møn for 345 fanger fra den tyske koncentrationslejr Stutthof, som i 1945 ankom til Klintholm Havn på en gammel flodpram.
Netop på Danmarks befrielsesdag for 78 år siden ankom en stor flodpram uventet med udsultede, syge og døende mennesker til havnen. Fangerne på flodprammen var primært polakker og russere fra KZ-lejren i Stutthof.
På en blæsende Store Bededag samledes i fredags officielle gæster, Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, lokale mønboere og efterkommere efter to af fangerne ved mindestenen på Klintholm Havn. I sin tale kom initiativtager Lidia Szuster fra Polsk-Dansk Forening i Næstved indledningsvis ind på baggrunden for arrangementet.
- Vi står i dag her ved Klintholm Havn for at ære alle de mønboere, der uden tanke for egen sikkerhed for 78 år siden reddede næsten alle flodprammens fanger fra døden. Vores store taknemmelighed går til alle dem, der bidrog til denne heltegerning, og for den udstrakte hånd, som det netop står skrevet her på mindestenen i havnen.
Lidia Szuster læste herefter op fra et brev fra KZ-Museum Stutthof, hvor direktør Piotr Tarnowski takkede for, at danskerne og Mønboerne for 78 år siden opførte sig storslået over for dem og viste, hvad menneskelig solidaritet er. De sørgede nemlig for fangernes mad, tøj, behandling og udviste medfølelse. Takket være dette overlevede de fleste af dem, der nåede frem til Danmark.
Den polske ambassadør i Danmark Antoni Fałkowski holdt herefter en tale, hvor han også kom ind på historien bag skibets ankomst i Klintholm Havn med de mange fanger bl.a. fra Polen.
Fałkowski nævnte, at 2. verdenskrig blev startet af tyskerne i Polen, og at landet blev voldsomt ødelagt under de fem års krig. Ambassadøren nævnte videre, at tyskerne under krigen etablerede et meget stort antal koncentrations- og arbejdslejre både i Tyskland og i det besatte Polen. Alene for Polens vedkommende blev mere end seks millioner mennesker dræbt i lejrene og yderligere mange millioner blev traumatiserede.
Ambassadøren fortalte herefter om Polens udfordringer efter verdenskrigens afslutning, hvor man stod med et fuldstændigt ødelagt land og problemer frem til oktober 1993.
I sin tale nævnte han også betydningen af, at Polen nu er blevet en del af EU og NATO, og at vi alle med udgangspunkt i den aktuelle krig i Ukraine ikke må tillade, at jerntæppet endnu engang går ned.
Borgmester Michael Smed fra Vordingborg Kommune fortsatte som den næste taler i rækken og sagde, at historien om flodprammen og fangerne i Klintholm Havn nok er ukendt for mange udenfor Møn. Men den forholdsvis nye bog “Skibet fra helvede” fortæller nu denne vigtige lokale historie.
- Det bidrag Mønboerne dengang gav til KZ-fangerne, kan vi være stolte af. Hovedparten af fangerne ombord på skibet overlevede takket være de lokales indsats. 78 år efter er krigens terror dog pludselig blevet aktuel igen i Ukraine, og det nærmest her i vores egen baghave, Men på samme måde som i historien fra Klintholm Havn i 1945, er der hjælp og støtte at hente fra mange sider.
- Jeg ved, at Polen er en af Ukraines mest trofaste støtter. Det gør mig stolt, og også i Vordingborg Kommune og her på Møn, har vi modtaget og hjælper mange ukrainere, der er flygtet fra krigen. Præcis som Mønboerne gjorde med flodprammens flygtninge dengang i 1945.
Efter at blomster var lagt ved mindestenen på Klintholm Havn gik turen til Stege Kirke, hvor der blev lagt yderligere blomster ved graven for de polske KZ-fanger som døde af sygdom kort tid efter ankomsten til Klintholm.
Derefter var der fælleskirkelig andagt med deltagelse af sognepræst Lene Skov Opsahl, sognepræst Elizabeth Knox-Seith og den katolske præst Janusza Turek. Under andagten sang kirkens kor både danske sange og indstuderede polske sange. Arrangementet sluttede af med sammenkomst og et par danske befrielsessange i sognegården.
På en blæsende Store Bededag samledes i fredags officielle gæster, Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster, lokale mønboere og efterkommere efter to af fangerne ved mindestenen på Klintholm Havn. I sin tale kom initiativtager Lidia Szuster fra Polsk-Dansk Forening i Næstved indledningsvis ind på baggrunden for arrangementet.
- Vi står i dag her ved Klintholm Havn for at ære alle de mønboere, der uden tanke for egen sikkerhed for 78 år siden reddede næsten alle flodprammens fanger fra døden. Vores store taknemmelighed går til alle dem, der bidrog til denne heltegerning, og for den udstrakte hånd, som det netop står skrevet her på mindestenen i havnen.
Lidia Szuster læste herefter op fra et brev fra KZ-Museum Stutthof, hvor direktør Piotr Tarnowski takkede for, at danskerne og Mønboerne for 78 år siden opførte sig storslået over for dem og viste, hvad menneskelig solidaritet er. De sørgede nemlig for fangernes mad, tøj, behandling og udviste medfølelse. Takket være dette overlevede de fleste af dem, der nåede frem til Danmark.
Den polske ambassadør i Danmark Antoni Fałkowski holdt herefter en tale, hvor han også kom ind på historien bag skibets ankomst i Klintholm Havn med de mange fanger bl.a. fra Polen.
Fałkowski nævnte, at 2. verdenskrig blev startet af tyskerne i Polen, og at landet blev voldsomt ødelagt under de fem års krig. Ambassadøren nævnte videre, at tyskerne under krigen etablerede et meget stort antal koncentrations- og arbejdslejre både i Tyskland og i det besatte Polen. Alene for Polens vedkommende blev mere end seks millioner mennesker dræbt i lejrene og yderligere mange millioner blev traumatiserede.
Ambassadøren fortalte herefter om Polens udfordringer efter verdenskrigens afslutning, hvor man stod med et fuldstændigt ødelagt land og problemer frem til oktober 1993.
I sin tale nævnte han også betydningen af, at Polen nu er blevet en del af EU og NATO, og at vi alle med udgangspunkt i den aktuelle krig i Ukraine ikke må tillade, at jerntæppet endnu engang går ned.
Borgmester Michael Smed fra Vordingborg Kommune fortsatte som den næste taler i rækken og sagde, at historien om flodprammen og fangerne i Klintholm Havn nok er ukendt for mange udenfor Møn. Men den forholdsvis nye bog “Skibet fra helvede” fortæller nu denne vigtige lokale historie.
- Det bidrag Mønboerne dengang gav til KZ-fangerne, kan vi være stolte af. Hovedparten af fangerne ombord på skibet overlevede takket være de lokales indsats. 78 år efter er krigens terror dog pludselig blevet aktuel igen i Ukraine, og det nærmest her i vores egen baghave, Men på samme måde som i historien fra Klintholm Havn i 1945, er der hjælp og støtte at hente fra mange sider.
- Jeg ved, at Polen er en af Ukraines mest trofaste støtter. Det gør mig stolt, og også i Vordingborg Kommune og her på Møn, har vi modtaget og hjælper mange ukrainere, der er flygtet fra krigen. Præcis som Mønboerne gjorde med flodprammens flygtninge dengang i 1945.
Efter at blomster var lagt ved mindestenen på Klintholm Havn gik turen til Stege Kirke, hvor der blev lagt yderligere blomster ved graven for de polske KZ-fanger som døde af sygdom kort tid efter ankomsten til Klintholm.
Derefter var der fælleskirkelig andagt med deltagelse af sognepræst Lene Skov Opsahl, sognepræst Elizabeth Knox-Seith og den katolske præst Janusza Turek. Under andagten sang kirkens kor både danske sange og indstuderede polske sange. Arrangementet sluttede af med sammenkomst og et par danske befrielsessange i sognegården.
Tekst og foto: Jan Christensen
