Næstved tog sejren hjem i dagens træningskamp mod FA 2000 fra Frederiksberg. Mange tilskuere var mødt frem til træningskampen på hjemmebane, der bød på ganske velspillet fodbold trods varmen.
Næstveds målscorere var nyindkøbte Frederik Ellegaard, der bragte hjemmeholdet foran i første halvleg. Abdoulie Njai sendte bolden i nettet til 2- 0 i 2. halvleg. Gæsterne måtte udover nederlaget indkassere tre gule kort til nummer 22, 26 og 8.
Kampen var en del af de sidste forberedelser for Peter Bondes mandskab inden sæsonstarten i 1. division, hvor Helsingør FC venter på udebane i den første kamp 23. juli 2023.
Tekst og fotos: Jan Christensen (C) / ISO 4700 Photography