På Herlufsholm Stadion summer det af liv, energi og håb, da årets Stafet for Livet løber af stablen. Næstved Nyt er forbi lørdag eftermiddag mens det store 24-timers løb var godt igang.
- Det overstiger alle forventninger hos os. Vi har samtidig prøvet noget nyt i år med en børnestafet på 24 minutter. Det skal så repræsentere de 24 timer, fortæller formand Henrik Michaelsen.
Blandt deltagerne får Carla og Alberte, begge på 9 år, lige taget et billede ved solsikkevæggen inden starten på børneløbet gik lørdag eftermiddag.
Næstveds populære grønne drage Næssi er også dukket op for at være med til at heppe. Stadion er fyldt med deltagere og tilskuere, og der er opstillet masser af holdtelte. De voksne startede fem timer tidligere end børnene, og her skal holdene løbe i 24 timer med afslutning søndag middag.
Over 1200 deltagere vil i weekenden være samlet for at kæmpe mod kræft og skabe opmærksomhed omkring indsatsen på kræftområdet.
- Det overstiger alle forventninger hos os. Vi har samtidig prøvet noget nyt i år med en børnestafet på 24 minutter. Det skal så repræsentere de 24 timer, fortæller formand Henrik Michaelsen.
Pengene som indsamles ved stafetten går selvsagt til kampen mod kræft, men Henrik Michaelsen glæder sig over, at de ikke kun ryger videre til Kræftens Bekæmpelse i København, men at en del af midlerne også bruges lokalt.
- 10 procent af det, der indsamles her, går direkte tilbage til Næstved. Vi har f.eks. etableret sorggrupper her i byen, og dermed kan vi også gøre en konkret forskel i vores eget lokalsamfund, fortæller han til Næstved Nyt.
Du kan indslaget på 4 minutter fra Stafet for Livet 2025 lørdag eftermiddag her: