Af Jan Christensen - Næstved Nyt
En ny, omfattende kulturprofil-analyse foretaget af Kulturens Analyseinstitut afslører, at hele 55 % af borgerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med det lokale kulturliv, hvilket er højere end gennemsnittet på 49 % i sammenlignelige kommuner. Denne succes bunder i et højt aktivitetsniveau og en stærk lokal stolthed over kommunens mangfoldige tilbud.
Den absolutte topscorer i Næstveds kulturliv er bibliotekerne. Hele 60 % af borgerne har besøgt et af kommunens fem biblioteker fysisk det seneste år, hvilket sender Næstved langt over det nationale gennemsnit på 56 %. Bibliotekerne er lykkedes med at skabe en unik baseline for børnefamilier, hvor næsten fire ud af fem familier benytter sig af tilbuddet årligt. Succesen skyldes blandt andet en strategisk prioritering af børnekulturen, hvor initiativer som det nye mini-bibliotek i Næstved Svømmehal tænker biblioteket ind i borgernes hverdag på en helt ny måde.
Næstved har formået at opbygge et internationalt brand som "kunstby" gennem sine 45 unikke gavlmalerier. Denne satsning på graffiti og urban kunst bærer frugt, da flere borgere i Næstved har oplevet billedkunst det seneste år sammenlignet med de øvrige kommuner i kulturprofilen. Samtidig står scenekunsten stærkt med Teatersalen i Grønnegades Kaserne Kulturcenter som det absolutte kraftcenter. Her blev der i 2024 afholdt 105 forestillinger, og det lokale egnsteater Dansk Rakkerpak sikrer sammen med teaterfestivalen Street Cut, at scenekunsten er både professionel og nærværende for borgerne.
En anden stor succeshistorie er kommunens evne til at samle borgerne omkring store, fælles events. Hele 60 % af borgerne har deltaget i mindst ét af de målte kulturevents det seneste år, hvor særligt Næstved Torvedage, Træskibsfestivalen og Street Food Festivalen er store trækplastre. Disse arrangementer, sammen med den unikke middelalderfestival "Næstveds Søjler", skaber liv i bymidten og styrker den lokale identitet. Analysen understreger, at Næstved er lykkedes med at skabe en kulturel grobund, hvor især børnekulturen med maskotten Næssi i spidsen står som et eksempel på succesfuld lokal forankring.
Næstved Kommune kan på overfladen bryste sig af et kulturliv i særklasse, hvor den generelle tilfredshed sender kommunen solidt forbi gennemsnittet for landets øvrige undersøgte kommuner.
Den absolutte topscorer i Næstveds kulturliv er bibliotekerne. Hele 60 % af borgerne har besøgt et af kommunens fem biblioteker fysisk det seneste år, hvilket sender Næstved langt over det nationale gennemsnit på 56 %. Bibliotekerne er lykkedes med at skabe en unik baseline for børnefamilier, hvor næsten fire ud af fem familier benytter sig af tilbuddet årligt. Succesen skyldes blandt andet en strategisk prioritering af børnekulturen, hvor initiativer som det nye mini-bibliotek i Næstved Svømmehal tænker biblioteket ind i borgernes hverdag på en helt ny måde.
Næstved har formået at opbygge et internationalt brand som "kunstby" gennem sine 45 unikke gavlmalerier. Denne satsning på graffiti og urban kunst bærer frugt, da flere borgere i Næstved har oplevet billedkunst det seneste år sammenlignet med de øvrige kommuner i kulturprofilen. Samtidig står scenekunsten stærkt med Teatersalen i Grønnegades Kaserne Kulturcenter som det absolutte kraftcenter. Her blev der i 2024 afholdt 105 forestillinger, og det lokale egnsteater Dansk Rakkerpak sikrer sammen med teaterfestivalen Street Cut, at scenekunsten er både professionel og nærværende for borgerne.
En anden stor succeshistorie er kommunens evne til at samle borgerne omkring store, fælles events. Hele 60 % af borgerne har deltaget i mindst ét af de målte kulturevents det seneste år, hvor særligt Næstved Torvedage, Træskibsfestivalen og Street Food Festivalen er store trækplastre. Disse arrangementer, sammen med den unikke middelalderfestival "Næstveds Søjler", skaber liv i bymidten og styrker den lokale identitet. Analysen understreger, at Næstved er lykkedes med at skabe en kulturel grobund, hvor især børnekulturen med maskotten Næssi i spidsen står som et eksempel på succesfuld lokal forankring.
Næstved Kommune kan på overfladen bryste sig af et kulturliv i særklasse, hvor den generelle tilfredshed sender kommunen solidt forbi gennemsnittet for landets øvrige undersøgte kommuner.
Men dykker man ned i tallene fra den nye kulturprofil-analyse, afsløres en markant geografisk skævvridning, der deler kommunen i to. Mens 60 % af borgerne i Næstved og Karrebæksminde er tilfredse eller meget tilfredse med kulturtilbuddet, falder dette tal drastisk til blot 37 % i den vestlige del af kommunen, herunder Fuglebjerg-området.
Denne kulturelle i den slagside underbygges af, at hele 58 % af borgerne i Vest svarer enten "ved ikke" eller "hverken eller" til deres holdning til kulturlivet. Det betyder, at markant færre borgere fra vest har opsøgt kultur inden for de enkelte kulturområder det seneste år sammenlignet med resten af kommunen.
Særligt scenekunsten har svært ved at nå ud til borgerne i Fuglebjerg og omegn. Analysen viser, at markant færrest fra kommunens vestlige del har oplevet scenekunst live det seneste år. Det skyldes o fte praktiske barrierer som store afstande og manglende transportmuligheder, der overskygger selve lysten til den kulturelle oplevelse. Mange borgere i Vest føler ligefrem, at udbuddet enten er målrettet børn, familier eller ældre, og at de eksisterende tilbud slet ikke rammer deres interesser.
Rapporten, der er udarbejdet til kommunens politiske udvalg, præsenterer en række løsningsforslag, der skal bringe kulturen tættere på borgerne i de oversete områder. Da geografisk nærhed er afgørende for forbruget, foreslås det at undersøge potentialet for nye frivilligt drevne foreningsbiografer i de vestlige egne. Sådanne biografer kan fungere som lokale fyrtårne, der ikke blot viser film, men også styrker de lokale fællesskaber og interessen for andre genrer. Samtidig bør de lokale samlingspunkter som Kulturladen og Multihuset i Fuglebjerg benyttes langt mere aktivt til at trække arrangementer ud af Næstved by, så borgerne ikke altid skal rejse langt efter oplevelserne, lyder det.
En anden konkret vej frem er at koble kulturoplevelser med fællesspisning, hvilket kan fungere som en effektiv isbryder i lokalområderne. Det ultralokale møde omkring et måltid kan gøre det lettere at tage springet til en koncert eller teaterforestilling, hvis det foregår i vante og trygge rammer tæt på hjemmet. Endelig er der et massivt behov for bedre synlighed, da 35 % af borgerne i rapporten peger på manglende kendskab som deres primære barriere for at deltage.
Denne kulturelle i den slagside underbygges af, at hele 58 % af borgerne i Vest svarer enten "ved ikke" eller "hverken eller" til deres holdning til kulturlivet. Det betyder, at markant færre borgere fra vest har opsøgt kultur inden for de enkelte kulturområder det seneste år sammenlignet med resten af kommunen.
Særligt scenekunsten har svært ved at nå ud til borgerne i Fuglebjerg og omegn. Analysen viser, at markant færrest fra kommunens vestlige del har oplevet scenekunst live det seneste år. Det skyldes o fte praktiske barrierer som store afstande og manglende transportmuligheder, der overskygger selve lysten til den kulturelle oplevelse. Mange borgere i Vest føler ligefrem, at udbuddet enten er målrettet børn, familier eller ældre, og at de eksisterende tilbud slet ikke rammer deres interesser.
Rapporten, der er udarbejdet til kommunens politiske udvalg, præsenterer en række løsningsforslag, der skal bringe kulturen tættere på borgerne i de oversete områder. Da geografisk nærhed er afgørende for forbruget, foreslås det at undersøge potentialet for nye frivilligt drevne foreningsbiografer i de vestlige egne. Sådanne biografer kan fungere som lokale fyrtårne, der ikke blot viser film, men også styrker de lokale fællesskaber og interessen for andre genrer. Samtidig bør de lokale samlingspunkter som Kulturladen og Multihuset i Fuglebjerg benyttes langt mere aktivt til at trække arrangementer ud af Næstved by, så borgerne ikke altid skal rejse langt efter oplevelserne, lyder det.
En anden konkret vej frem er at koble kulturoplevelser med fællesspisning, hvilket kan fungere som en effektiv isbryder i lokalområderne. Det ultralokale møde omkring et måltid kan gøre det lettere at tage springet til en koncert eller teaterforestilling, hvis det foregår i vante og trygge rammer tæt på hjemmet. Endelig er der et massivt behov for bedre synlighed, da 35 % af borgerne i rapporten peger på manglende kendskab som deres primære barriere for at deltage.
Læs hele rapporten her
Foto: ISO 4700 Photography