Biltema i Næstved udvides med 500 kvm. og får en café | www.naestvednyt.dk

Nu bliver det snart muligt at tage en velfortjent shoppingpause og smage Biltemas alsidige cafésortiment på Vestergårdsvej 28 i Næstved. Her vil kunderne også kunne genkende konceptet om faste, lave priser. Moderniseringen af varehuset og byggeriet af den nye café påbegyndes nu og for at gøre plads til det nye spiseareal, udvides varehuset med ca. 500 kvadratmeter.
 
Familievenlig caféoplevelse


Den familievenlige og topmoderne Biltema Café vil tilbyde et varieret udvalg af lækre retter og drikkevarer, der passer til enhver smag. Fra morgenmad og frokost til aftensmad og snacks, vil kunderne kunne nyde et måltid i en hyggelig atmosfære, som fuldender den gode indkøbsoplevelse. Menuen inkluderer alt fra frisksmurte sandwiches, burger, hotdogs og desserter, lyder det fra kæden.
 
"Vi er meget begejstret for snart at kunne tilbyde vores kunder denne nye service," siger Biltemas administrerende direktør Henrik Anhammer. "Vores mål er altid at forbedre kundeoplevelsen, og vi er overbeviste om, at denne Café vil blive et populært samlingspunkt for hele familien i Næstved.”

Caféen forventes at være bygget færdig og klar til at åbne i løbet af sommeren 2025.
 
Biltema-eventyret startede i Næstved

Biltema Næstved åbnede som det første varehus i Danmark i 2002. 

I dag findes der i alt 19 varehuse i Danmark, placeret i Næstved, Aalborg, Odense, Horsens, Rødekro, Esbjerg, Glostrup, Fredericia, Slagelse, Holbæk, Randers, Roskilde, Hjørring, Thisted, Herning, Kalundborg, Nykøbing Falster, Sønderborg og Holstebro. Målet er at nå 25 varehuse i Danmark inden for en overskuelig årrække og få bygget café til de varehuse, som endnu ikke har en.

Foto: Pressefoto, Biltema

Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Annonce: