Næstved Teater præsenterer "Eks" d. 10/4 2025. Du får lyst til at blive en bedre partner af dette teaterstykke!




Presser den moderne kernefamilies livsstil parforholdet til det yderste?  - Så får du lyst til at blive en bedre partner af dette teaterstykke!

Torsdag d. 10. april 2025 kl. 20 præsenterer Næstved Teater forestillingen "Eks", der opføres af Det Kongelige Teater i Ny Ridehus.

"Du får lyst til at blive en bedre partner af dette stykke", skrev Berlingskes anmelder om Eks, en forestilling om at have skabt sig et liv, man overhovedet ikke vil være i - og om manglende selvindsigt i, hvordan man er havnet der. 

I Eks følger man et par, spillet af Marie Bach Hansen og Mikkel Arndt, hvor hverdagen og hamsterhjulet er blevet en kærlighedsdræber. Udadtil er alt under kontrol, men indadtil er korthuset ved at falde sammen, hvilket bliver ekstra tydeligt, da mandens ekskæreste, spillet af Julie Agnete Vang, pludselig dukker op. Parret har stort set dækket alle behov i behovspyramiden, men behovet for kærlighed er blevet overset, og det kommer til udtryk i dårlig kommunikation i genkendelige og ofte komiske situationer.

Presser den moderne kernefamilies livsstil parforholdet til det yderste? Er kravet til os selv om succes på alle fronter god for kærligheden? Bør vi slippe noget af kontrollen og dermed det forudsigelige og trygheden? Og hvem er bange for en ekskæreste?

Det er spørgsmål Marius von Mayenburgs velskrevne kammerspil stiller, når den dissekerer middelklassens parforholdsproblemer, livsfælder og ulidelige lethed.

"Jeg og hele holdet glæder os til, at Eks skal på turné rundt i landet", siger instruktør Thomas Bendixen. "Da jeg læste stykket, tænkte jeg: "Det her er Danmark lige nu!" Forestillingen viser, hvor lidt vi forstår os selv, og derfor let farer vild i vores liv og vores forhold. Den fortælling tror jeg alle kan spejle sig i."

Billetter fås på www.naestvedteater.dk

Annmeldelser:

Eks

☆☆☆☆ - Berlingske
"Du får lyst til at blive en bedre partner af dette stykke."

- Berlingske

☆☆☆☆☆ - Kulturkupeen
"Det er en glæde at lytte til et gennemskrevet stykke om nutidsmennesker."

☆☆☆☆ - Det sku' du se
"Eks er skønt, satirisk samtidsteater, og et wakeupcall til dit parforhold."

☆☆☆☆ - Ungt Teaterblod 
Som drama og ikke mindst som et portræt af mennesket set udefra fungerer forestillingen knivskarpt.

☆☆☆☆ - Mortenbuckhøj.dk
"Et begavet og velskrevet trekantsdrama."

☆☆☆☆ - Vi elsker serier
"Der er noget herligt genkendeligt og samtidig dybt ubehageligt over replikkernes realisme."


Se videotrailer herunder:


Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Annonce: