Pas på farten på Stenlængegårdsvej: Hver 5. bilist fik en fartbøde på strækningen | www.naestvednyt.dk
Mandag d. 10. marts 2025 fra klokken 10.44 til 17.04 gennemførte politiet en fartkontrol på Stenlængegårdsvej i Næstved. I alt blev 311 køretøjer målt af ATK-vognen, og resultatet var langt ud over det sædvanlige, da hele 66 af de kontrollerede bilister kørte for stærkt på kommunevejen.
Kontrollen afslørede, at mere end hver 5. bilist kørte for stærkt på strækningen, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t. En enkelt bilist nåede op på 78 km/t., og politiet måtte udover de 66 fartbøder i alt udstede otte klip i kørekortet.
- Der er opsat byzoneskilte, når man kommer ude fra Ring Øst og så er hastigheden 50 km. Nu åbner Næstved Svømmehal også, og der er kommet flere boliger i området. Efter sommerferien åbner der en daginstitution, så jeg tænker ikke, at man skal kunne køre hurtigere end de 50 km. på strækningen, siger borgmester Carsten Rasmussen i en kommentar.
Det er et betragteligt beløb, der nu skal opkræves i fartbøder efter kontrollen på Stenlængegårdsvej. De samlede bøder ligger i følge Næstveds Nyts beregninger i omegnen af 100.000 kr. efter mandagens kontrol på strækningen.

Fremover kan det således godt betale sig at huske, at den ellers brede Stenlængegårdsvej ligger i byzonen og har en almindelig hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
Faktaboks:
Har man kørt mellem 51 km/t og 59 km/t på Stenlængegårdsvej og blev blitzet udgør bøden 1.200 kr., som er laveste bødetakst.