Af Jan Chiristensen | redaktion@naestvednyt.dk
Det startede i en tom militærbygning med genbrugsmaterialer og store drømme. Fredag markerede Næstved Skatehal sine første to årtier med en fest, der hyldede både historien, fællesskabet og lyden af hjul mod ramper.
Fredag summede den gamle eksercerhal på Bataljonsvej af liv, musik og aktivitet. En 20-års fødselsdag er en milepæl, og for Næstved Skatehal blev dagen narkeret med et tætpakket program.
Festlighederne blev skudt i gang med taler, hvor formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Andreas Pourkamali, først tog ordet. Han lagde ikke skjul på, at det var en ganske særlig dag for både skateboards og alle andre aktiviteter på hjul.
I sin tale fremhævede han hallen som et unikt frirum:
»Det er et sted med tryghed, og et sted med mulighed for at være præcis den, man er. Kulturen her er varm, hjertelig og rummelig, og medarbejderne står klar med åbne arme og byder alle velkomne,« sagde Andreas Pourkamali.
Han understregede desuden kommunens tilgang til de unge:
»Vi har i Næstved en stor tradition for at møde unge i øjenhøjde. Ungdomsskolen understøtter initiativer fra vores egne unges kultur. Jeg er stolt over, at I har det her fede sted og et fællesskab, der i den grad batter her i Næstved Kommune.«
Det startede i en tom militærbygning med genbrugsmaterialer og store drømme. Fredag markerede Næstved Skatehal sine første to årtier med en fest, der hyldede både historien, fællesskabet og lyden af hjul mod ramper.
Fredag summede den gamle eksercerhal på Bataljonsvej af liv, musik og aktivitet. En 20-års fødselsdag er en milepæl, og for Næstved Skatehal blev dagen narkeret med et tætpakket program.
Festlighederne blev skudt i gang med taler, hvor formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Andreas Pourkamali, først tog ordet. Han lagde ikke skjul på, at det var en ganske særlig dag for både skateboards og alle andre aktiviteter på hjul.
I sin tale fremhævede han hallen som et unikt frirum:
»Det er et sted med tryghed, og et sted med mulighed for at være præcis den, man er. Kulturen her er varm, hjertelig og rummelig, og medarbejderne står klar med åbne arme og byder alle velkomne,« sagde Andreas Pourkamali.
Han understregede desuden kommunens tilgang til de unge:
»Vi har i Næstved en stor tradition for at møde unge i øjenhøjde. Ungdomsskolen understøtter initiativer fra vores egne unges kultur. Jeg er stolt over, at I har det her fede sted og et fællesskab, der i den grad batter her i Næstved Kommune.«
”Ikke født pæn, men født ærlig”
Efterfølgende satte Charlotte Roest, forkvinde for Næstved Ungdomsskole, ord på skatehallens unikke sjæl og historie.
»Næstved Skatehal er ikke født pæn, men den er født ærlig og af vilje og fællesskab,« lød det fra forkvinden.
Hun tegnede et billede af tiden omkring 2004-2005, hvor en flok unge stod uden et sted at være efter at have skatet i byrummet i slut-90'erne. Løsningen blev den tomme hal på den nedlagte kaserne. De unge flyttede ind og byggede selv de første ramper af genbrugsmaterialer. Det var råt, det var deres eget, og det var starten på noget stort.
At hallen overhovedet blev til virkelighed, kan ifølge Charlotte Roest i høj grad tilskrives én bestemt person: Niels Erik Sørensen.
Niels Erik, der begyndte at arbejde på kasernen for 50 år siden, kendte hver en bygning. Da kasernen stod til lukning, havde han en klar mission:
»Hvis kasernen lukker, så skal der i det mindste komme noget godt ud af det. Noget godt for ungdommen,« havde Niels Erik insisteret.
Det var ikke en nem proces. Der var både ”ævl, kævl og tovtrækkeri”, men viljen sejrede. Uden Niels Erik Sørensens indsigt og de unges engagement, ville hallen ikke stå der i dag.
Udover de officielle taler bød dagen på frie skatesessions, DJ, duften af burgere fra madboden og live-rock fra bandet Mayas Call.
Hallen huser i dag over 1.000 aktive brugere, der folder sig ud på skateboards, løbehjul og rulleskøjter. De grinder, bailer og laver kickflips i bowlen og på de ramper, der har udviklet sig markant, siden de første genbrugsmaterialer blev slæbt ind.
Som Charlotte Roest konkluderede i sin hyldest:
»Skatehallen er en del af Næstveds DNA.«
Efterfølgende satte Charlotte Roest, forkvinde for Næstved Ungdomsskole, ord på skatehallens unikke sjæl og historie.
»Næstved Skatehal er ikke født pæn, men den er født ærlig og af vilje og fællesskab,« lød det fra forkvinden.
Hun tegnede et billede af tiden omkring 2004-2005, hvor en flok unge stod uden et sted at være efter at have skatet i byrummet i slut-90'erne. Løsningen blev den tomme hal på den nedlagte kaserne. De unge flyttede ind og byggede selv de første ramper af genbrugsmaterialer. Det var råt, det var deres eget, og det var starten på noget stort.
At hallen overhovedet blev til virkelighed, kan ifølge Charlotte Roest i høj grad tilskrives én bestemt person: Niels Erik Sørensen.
Niels Erik, der begyndte at arbejde på kasernen for 50 år siden, kendte hver en bygning. Da kasernen stod til lukning, havde han en klar mission:
»Hvis kasernen lukker, så skal der i det mindste komme noget godt ud af det. Noget godt for ungdommen,« havde Niels Erik insisteret.
Det var ikke en nem proces. Der var både ”ævl, kævl og tovtrækkeri”, men viljen sejrede. Uden Niels Erik Sørensens indsigt og de unges engagement, ville hallen ikke stå der i dag.
Udover de officielle taler bød dagen på frie skatesessions, DJ, duften af burgere fra madboden og live-rock fra bandet Mayas Call.
Hallen huser i dag over 1.000 aktive brugere, der folder sig ud på skateboards, løbehjul og rulleskøjter. De grinder, bailer og laver kickflips i bowlen og på de ramper, der har udviklet sig markant, siden de første genbrugsmaterialer blev slæbt ind.
Som Charlotte Roest konkluderede i sin hyldest:
»Skatehallen er en del af Næstveds DNA.«
Charlotte Roest, forkvinde for Næstved Ungdomsskole
Fotos: ISO 4700 Photography