Næstveds Søjler begejstrede publikum på en solrig lørdag

Næstveds Søjler var lørdag begunstiget af det flotteste solskinsvejr til festivalens mange aktiviteter. Dagen startede med det store festlige festivaloptog fra Boderne forbi den fritlagte Suså og rundt i bymidten. Det var Næstved Avantgarden som førte an i optoget af musikere, gøglere, skuespillere og frivillige. 

Næstveds middelalder mæcener Fru Bodil og hendes søn Peder Bodilsen gik med forrest i optoget.

Lørdagens aktiviteter foregik på et stort antal lokationer både indendørs og udendørs. Teatret Aspendos og Mikkel Langbue  inviterede publikum i alle aldre til sjove fortællinger bag Sct. Peders kirke. 

Ved siden af fortælleteltet, hvor Teatret Aspendos holdt til, kunne man opleve og dufte tilberedningen af middelaldermad med bl.a. blåmuslinger. Indenfor i Bodernes lokaler kunne man bl.a. få forklaret rigtig kampteknik med sværd og daggerter og lige udenfor var de af byens 2. klasser dekorerede nøgler udstillet. 


Foto: Vindernøglen var dekoreret af 2. N fra Sct. Jørgens skole.


Teatret Aspendos havde masser af historier i ærmet i deres store fortælletelt.



Mikkel Langbue alias Steiner Steinmetz tiltrak mange publikummer til hans små fortællinger og underholdende løgnehistorier udsat for fuld udblæsning.

 

En af de mange populære børneaktiviteter ved Næstveds Søjler gik ud på at skyde med armbrøst efter en drage. Ved nærmere eftersyn kunne børnene konstatere, at det ikke var den lokale og meget populære drage Næssi, der stod for skud! 

Var børnene ikke til at skydning med armbrøst, kunne de bl.a. også prøve heldet i fiskedammen eller slå en rigtig mønt for til sidst måske at slutte af med en pandekage tilberedt over ild.


De mindste elever fra Næstved Musikskole underholdt med dans i flotte middelalderdragter.


Sct. Niels på tobenet hest sammen med væbneren Balder fra Vordingborg.


Næstved Avantgarden optrådte bl.a. også med historien om bødlen Mester Søren fra Næstved. 


Middeladerens musik og sang var et stort hit ved Næstveds Søjler, hvor publikum også hurtigt lærte at synge med på flere af omkædene. 


Gøglere i alle aldre gav den fuld skrue med både ildshow og akrobatik. 



Ridderopvisningens dronning uddelte efter det store show en rose til den mest populære ridder. Efter showets afslutning fik den svensktalende dronning selv masser af komplimenter fra børn og voksne både for opvisningen og for den flotte kjole.



Musikskolens yngste elever agerede fredløse, der huserede overalt på festivalpladsen.



Middelalderfestivalens yngste aktør charmerede lørdag publikum i stor stil.


Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved