Næstved: Afstemningsstedet på Sct. Jørgens Skole foreslås nedlagt | www.naestvednyt.dk


Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen


Næstved Kommune overvejer at nedlægge afstemningsstedet på Sct. Jørgens Skole til kommende valg, da skolens rammer ikke er optimale for gangbesværede. Det fremgår af dagsordenen til næste Økonomiudvalgsmøde.

Traditionelt har afstemningerne til Folketingsvalg, Kommunalvalg og Regionsrådsvalg mv. fundet sted i skolens gymnastiksal og faglokaler.  Imidlertid blev afstemningsstedet efter Corona-pandemien flyttet til skolens idrætshal, hvilket har vist sig problematisk, især for gangbesværede vælgere. 

En evaluering efter Europaparlamentsvalget i juni 2024 har klargjort, at mange vælgere, især dem med funktionsnedsættelser, har haft vanskeligheder med at navigere til og fra valglokalet i hallen. Den nødvendige brug af trapper og en kompliceret rute har skabt barrierer for flere vælgere. 

For at løse disse udfordringer har Næstved Kommunes administration nu fremlagt et forslag om at sammenlægge afstemningsområdet ved Sct. Jørgens Skole med Arena Næstved. Arenaen tilbyder niveaufri adgang til valglokalet samt bedre tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder, hvilket vil gøre det lettere for flere vælgere at deltage i valget. 

Forslaget til sammenlægning af afstemningsstederne bliver drøftet af Økonomiudvalget på et møde den 9. december 2024, hvorefter det vil blive sendt til Byrådet til godkendelse den 17. december 2024.

FAKTABOKS:

Antal vælgere ved seneste valg:  

Arena Næstved: 4683 
Sct. Jørgens Skole: 4977 

Afstemningsområdet vil ved en sammenlægning til Arena Næstved blive kommunens største med ca. 9.660 vælgere.




Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved