I begyndelsen af januar 2025 åbner Easy Stay, et nyt budgetvenligt hotel på Stop 37 i Rønnede. Hotellet tilbyder en innovativ digital og fleksibel overnatningsløsning for både turister og erhvervsfolk. Konceptet og hotellet er skabt af Næstved-baserede Maycon og tilbyder smukke og funktionelle værelser.
Easy Stay har 27 moderne dobbeltværelser med toilet og bad, hvoraf 5 værelser er handicapvenlige.
Hotellet har en strategisk beliggenhed på Stop 37, tæt på lokale attraktioner og aktiviteter. Gæsterne kan nyde Rønnede Golfklub og besøge destinationer som Camp Adventure, BonBon-Land, Gisselfeld Kloster, Holmegaard Værk og Faxe Kalkbrud. Om man søger naturoplevelser eller kulturelle aktiviteter, har Sydsjælland og Lolland-Falster noget for enhver smag.
Easy Stay ligger lige ud til Rute 54 landevejen mellem Næstved og Rønnede og nær E45/E55 motorvejen, som begge har mange daglige trafikanter.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter fleksible overnatningsmuligheder i området har Maycon udviklet en brugervenlig digital platform til Easy Stay, der gør det nemt og hurtigt for gæsterne at booke deres ophold.
Gæsterne kan også booke mødelokaler på timebasis, selv uden at overnatte. Dette giver erhvervslivet og andre mulighed for fleksible løsninger, når de har brug for et neutralt mødested til jobsamtaler, mindre forretningsmøder eller andre sammenkomster.
Med den nylige åbning af en Clever ladestation og en McDonald's er Stop 37 allerede blevet en attraktiv destination.
Stop 37 er også i gang med at etablere flere faciliteter i området, som bilister, andre brugere og lokalområdet kan drage fordel af i løbet af 2025. Man kan læse mere om det nye hotel på www.easy-stay.dk