Næstved Teater præsenterer danseforestillingen "Køter" med Dansk Danseteater torsdag 24. april 2025 kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.
Køter er en forestilling af den anerkendte valencianske koreograf Marina Mascarell, som har skabt værker for de allerstørste kompagnier i verden heriblandt Nederlands Dans Theater.
I dette værk, oprindeligt skabt til Göteborg Operaen, undersøger hun det skandinaviske samfund fra forskellige synsvinkler. Det gør hun med udgangspunkt i Janteloven, det sociale manifest, der går ind for lighed og retfærdighed, men som også indeholder flere underliggende niveauer af konformitet og konsensus.
”Køter er for mig menneskets alter ego. Det er en gadehund, en hund uden nogen specifik race.
Jeg bruger det som en metafor for at tale om outsideren, den fremmede, det underlige, det anderledes og de skøre midt i det normale,” siger Marina Mascarell
Køter-fællesskabet repræsenterer en gruppe af smålige individer drevet af misundelse og frygt for det ukendte eller for den nytilkomne.
Køter er et fællesskab, der ikke fejrer det enestående, men i stedet hylder middelmådigheden. De sørger for, at ingen gør sig bemærket og at alle bliver på deres plads for ikke at ryste resten. Undertrykkelse er kernen i deres adfærd.
Anmeldelser:
★★★★★”Forfriskende forestilling. Velskrevet historiefortælling, hjerte og koreografisk kvalitet, så det går op i en højere enhed,” Ungt Teaterblod
★★★★★”Forbløffende dans om vort hundeliv,” Frederiksborg Amts Avis
★★★★”Æstetisk lækkerbisken om jantelovens væsen og en smuk entre for Marina Mascarells eget koreografiske arbejde med Dansk Danseteater,” iscene.dk
Billetter fås på www.naestvedteater.dk
Foto: Catrine Zorn