FUGLEBJERG: Sigtet for at stjæle en hund

Torsdag eftermiddag fik politiet et tip om, at en hund, der var meldt stjålet i september måned i Søborg, muligvis befandt sig på en adresse lidt uden for Fuglebjerg, og en politipatrulje blev sendt til stedet. Her traf betjentene blandt andre en 50-årig kvinde, som havde en hund, der var identisk med den, der var blevet stjålet.

Kvinden blev sigtet for tyveriet, og betjentene tog hunden med til politistationen, så den kunne komme retur til sin retmæssige ejer. Der var en 25-årig mand til stede på adressen, og han forsøgte fysisk at spærre vejen og forhindre politiet i at komme ind i huset. Det lykkedes dog ikke, men den 25-årige blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet.




 

Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter