Sydmotorvejen og Vester Egede får tilført 70 millioner kroner, som regeringen sikrer, hvilket betyder, at den fulde motorvejsløsning med to spor plus nødspor hele vejen kan realiseres.
Det oplyser Transportministeriet i dag.
Projektet har set ind i en fordyrelse grundet ekstraordinære prisstigninger, som ikke har været afspejlet i projektets oprindelige bevilling.
- Der er opstået en uvished for, om projektet vil blive gennemført som en fuld motorvejsløsning. Den tvivl vil jeg godt mane til jorden. Jeg ser frem til igangsættelsen af den fulde løsning, som vil gavne fremkommeligheden på Midt- og Sydsjælland, siger transportminister Thomas Danielsen.
For at sikre fuld motorvej til Rønnede med 2 vognbaner i begge retninger mellem Vester Egede og Sydmotorvejen tilføres yderligere 70 mio. kr..
Dermed kommer den samlede pris på projektet til at være i alt 2,007 milliarder kroner. Selve anlægsarbejdet tager 3-4 år efter udbuddet er færdiggjort, så Transportministeriet regner med åbning af motorvejen i 2031.
