Af Kirsten Lodahl Askekilde (debat)
Næstved kommunes byråd har den 22. juni 2026 godkendt og udsendt et forslag til en kommuneplanstrategi 2026-2038. Heri fremstår følgende udsagn:
”Gennem en målrettet indsats for de fysiske rammer, skal Næstved Kommune konsolidere sin position som en af Danmarks mest attraktive og bæredygtige oplevelses- og eventkommuner.
Her skal byens forskellige rum i højere grad bringes i spil, da livet ofte opstår mellem bygningerne”
Efterfølgende er der indgået budgetforlig, som fratager os både kultur og natur. Pinligt!
Der udsendes meget sludder fra de politiske kilder, som ikke bliver til virkelighed. Det er da dumt og kun tidsspilde og spild af skattekroner. Tænk bare på alt det arbejde og drøftelser om et nyt aktivitetscenter Englebakkerne, som aldrig blev til noget. Igen Pinligt.!
Et budgetforlig som slagter alt for Naturen, og kraftige forringelser på Rønnebæksholm, som Bl.a fratages et årligt tilskud på tkr. 500 og Billedskolen lukkes, hvor børn og unge får en unik mulighed for at udforske billedkunstens muligheder og udfolde sig kreativt. Kommunen har fået et yderst attraktivt oplevelsessted for kunst og natur, kunsthallen, parken og haven er stærkt besøgt, både af byens borgere og turister. Rønnebæksholm er i år blevet renoveret og fremstår nu så smukt. Også haven fremstår nu som et meget smukt og fredfyldt rum, som rigtig mange haveglade borgere nyder. Endelig er der kommet styr på de mangeårige tidsler og snerler, med hjælp fra den dygtige gartner, med sit frivillige hold.
Kulturen udfolder sig på mange måder, giver os mening og forstørrer livet. Vi er mange borgere, som ikke tilskynder den drukkultur, som kommunen bidrager til på torvet og bymidten.
Historien forbinder mennesker, steder og generationer og giver os forståelse og næring til vores fælles retning. Sammen løber natur, kultur og historie som den røde tråd gennem Næstved Kommune – især igennem Rønnebæksholm Kunsthal og Rådmandshaven.
Vi ved at Trivsel, forebyggelse og livskvalitet i hverdagen for alle, skabes ved at forbinde mennesker, steder og generationer på tværs af lokalsamfund, livssituationer og livsfaser. Her skal naturen, kulturen og historien bruges aktivt. Styrke samspillet med naturen gennem adgang til læring og viden og tage ansvar for klima, ressourcer og biodiversitet gennem politiske tiltag. Invitere og engagere mennesker til at bosætte sig, blive og bidrage i Næstved Kommune.
Næstved kommune bør arbejde for, at: Natur, kultur og historie skal være en tilgængelig del af hverdagslivet for alle, børn, unge som gamle, og styrke forebyggelse og trivsel gennem hele livet. Næstved Kommune bør kendes som Sjællands grønne oase med stærkt fokus på Kunst, natur, klima og biodiversitet. Bosætning og turisme løftes kun markant med afsæt i Næstveds Kommunes Unikke natur, kultur og historie, som vi alle skal passe godt på. Dette gøres ikke uden midler.
