Se billederne: 29 MG sportsvogne lagde vejen forbi Axeltorv i Næstved | www.naestvednyt.dk

Næstved fik lørdag et ganske særligt besøg, da 29 ikoniske MG T-type sportsvogne lagde vejen forbi byen som en del af en organiseret tur arrangeret af MG Car Club Denmark. En enkelt bil fik en defekt inden kortegen nåede Næstved, men mange af bilerne er også over 70 år gamle.

Bilerne var i et par timer samlet på Axeltorv i forbindelse med Torvedagen og bymidtens handlende og forbipasserende fik derfor mulighed for at opleve de smukke, historiske biler helt tæt på. Og der var i den grad blevet pudset på de flotte gamle biler, kunne man se.

- MG Car Club Denmark havde selv ønsket at komme til Næstved og havde kontaktet Cityforeningen, fortalte formanden for Næstved Cityforening, Nino Rostgaard fra Underhuset. 

Nino Rostgaard tog imod og hjalp selv med at få parkeret de mange danske og svenske biler på Axeltorv, hvor der også var Torvedag og lidt trangt til de mange biler. Det lykkedes lige akkurat at finde plads til dem alle.

MG T-typerne – der spænder over flere modeller var kendt for deres tidløse design og britiske sportsvognsklassikere fra 1930’erne til 1950’erne. Mange af bilerne, der deltog i turen, var i original stand eller nænsomt restaureret og fremstod som rullende kulturarv.

Ved MG træffet skulle flere af bilejerne efterfølgende bo på Menstrup Kro og havde planer om at udforske mere af Sydsjælland efter fremvisningen på Axeltorv. 

Også flere svenske biler var med til træffet. Bl.a. var Katarina og hendes mand kommet helt fra Trelleborg i Sverige, og de nød at deltage i arrangementet i Næstved.

Flere svenske biler deltog også i arrangementet på Axeltorv


Formanden for Næstved Cityforening, Nino Rostgaard fra Underhuset hjalp til med at få parkeret de mange biler på den lidt trange plads på Axeltorv denne lørdag.
Nyt og gammelt mødes!


Katarina og hendes mand var kommet helt fra Trelleborg i Sverige for at være med. De har to MG sportsvogne, men den ældste gjorde lidt knuder op til turen, så de måtte vælge denne, der er af nyere dato og fra 1993. 


Efter et par timer på Axeltorv gik turen videre i den Sydsjællandske 
for de mange MG sportsvogne


Foto: ISO 4700 Photography & Christian Richter
Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter