Vil du være frivillig ved et folkeligt egnsspil på Holmegaard Værk? Lige nu søges der efter skuespillere, sangere, dansere, statister, teknikere, kostumemagere og andre frivillige

For mere end 30 år siden samlede egnsspillet "Skår i Glæden" lokalsamfundet om Holmegaards historie. Nu bringes forestillingen tilbage i en nyfortolkning sammen med lokale kræfter under titlen "Nye Skår i Glæden".

For at realisere forestillingen søger Holmegaard Værk lige nu skuespillere, sangere, dansere, statister, teknikere, kostumemagere og andre frivillige kræfter, der vil være en del af projektet.

Derfor inviterer museet til informationsaften mandag den 19. maj 2025 klokken 17.00-18.30, hvor man kan høre mere om projektet og blive klogere på, hvordan man kan blive en del af forestillingen. 

For 32 år siden skabte lokalsamfundet i Holmegaard et unikt egnsspil og samlede mere end 130 mennesker - skuespillere, sangere, statister, scenebyggere, syersker og teknikere - i en kæmpe fælles indsats.

Nu genopliver Holmegaard Værk historien i en nyfortolkning, der samler både gamle og nye kræfter i anledning af Holmegaards 200-års jubilæum under titlen "Nye Skår i Glæden".

Skår i Glæden blev oprindeligt opført på Holmegaard i 1993, og var en kæmpe succes, der stadig huskes den dag i dag i lokalsamfundet. Nu bringes fortællingen tilbage i en nyfortolkning i tæt samarbejde med lokale kræfter.

Kristoffer Rosner Rydahl, kommunikations- og marketingchef for Museum Sydøstdanmark, udtaler: "Med Nye Skår i Glæden skaber vi en forestilling, der både genopliver historien og bygger bro til nutiden. Det er præcis den form for fællesskab og historiefortælling, vi ønsker at fremme på Holmegaard Værk - hvor besøgende ikke kun ser historien, men bliver en del af den. Præcis som i 1993 samler vi nu igen mennesker på tværs af generationer om et fælles egnsprojekt."

Steffen Sommerstedt, instruktør og manuskriptforfatter, fortæller: "Da jeg blev præsenteret for projektet, var det simpelthen for spændende til ikke at sige ja. Det er en sjælden mulighed at få lov til at skrive historien på ny og samtidig skabe noget, der kan samle mennesker og bringe Holmegaards fortælling videre til nye generationer."

Praktisk info om informationsaften


Sted: Holmegaard Værk

Adresse: Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

Dato og tidspunkt: 19. maj, 17.00-18.30

Tilmelding: Gratis adgang - ingen tilmelding nødvendig.

Projektet er støttet af Trelleborg Fonden i samarbejde med Sydbank samt Mærk Næstved-puljen, og skabes i samarbejde med Teatret Aspendos, Næstved Musikskole og Kompagni 47.


Foto: Holmegaard Værk 

Skuespiller Steffen Sommerstedt er instruktør og manuskriptforfatter på " Nye skår i glæden"

Foto: Nikolas Sommerstedt




Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter