Af Jan Christensen - redaktion@naestvednyt.dk
Josefine Høgh var den ene af de to TV-værter ved Danmarksindsamlingen i Næstved.
Foto: ISO 4700 Photography
Efter at have leveret et flot lokalt aftryk på Danmarks Indsamling 2026 kan Næstved med rette stråle af stolthed, og rammerne bag. Arena Næstved, har i den grad bevist, at Næstved er en rigtig eventby.
Indsamlingen kulminerede i et spektakulært show, der sikrede et fabelagtigt lokalt resultat på hele 3.188.754 kroner, hvilket bidrager markant til den nationale indsamling, der rundede over imponerende 100 millioner kroner til børn i verdens glemte kriser.
Borgmester Kenneth Sørensen lægger ikke skjul på sin store begejstring og erklærer sig over for Næstved Nyt "120 procent stolt" af byens indsats. Han understreger, at det er kulminationen på et kæmpe bidrag fra bl.a. kommunens administration, Arena Næstved, erhvervsliv, skoler og borgere. "Alle har bidraget helt enormt, og vi har skabt noget fællesskab og noget socialt sammen," udtaler borgmesteren.
Det fantastiske indsamlingsresultat blev sikret gennem et imponerende fælles løft, der virkelig giver anledning til stolthed. Især Børnenes Indsamling stod for et helt særligt bidrag, da kommunens børn tilsammen gik hele 88.907 kilometer, hvilket takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden blev omsat til hele 1.778.140 indsamlingskroner.
Samtidig spillede det lokale erhvervsliv en afgørende rolle, da 42 virksomheder i Næstved Puljen rejste mere end en million kroner, nemlig 1.045.055 kroner. Dertil kom yderligere 312.509 kroner fra private borgere, skoler og foreninger via 70 lokale indsamlinger og 33 auktioner.
Selve TV-udsendelsen blev indledt med dronebilleder, der viste Næstved fra sin flotte side. Showet i Arena Næstved var en flot tv-produktion, og mange hundredetusinde seere fulgte med hjemme i stuerne.
Den omfattende produktion betød, at der denne gang kun var plads til 800 billetter i salg, og det kunne man godt fornemme på TV-billederne. Men stemningen var alligevel helt i top.
Udover tilskuerne i Arena Næstved var en stor gruppe sponsorer, både lokale og nationale, samt en række byrådsmedlemmer også på plads i Arena Næstved. De kom bl.a. på rundvisning i Arena Næstved og fulgte arrangementet på storskærm i Hal 1.
Over for Næstved Nyt ser borgmester Kenneth Sørensen Danmarks Indsamlingen 2026 som endnu et klart bevis på, at Næstved er en by, der kan levere på allerhøjeste niveau, og som har al mulig grund til at være stolt.
"Vi har bevist det både med Skills og Melodi Grand Prix, og så det her... Nu synes jeg, at vi har spillet os på brættet. Vi må godt rette ryggen og være stolte af det, vi kan," fastslog han.
Den ene af showets værter Josefine Høgh, der jævnligt er i Næstved, fordi hendes svigerforældre bor i byen, var med til at sætte ord på arrangementet overfor Næstved Nyt.
Selvom hun tidligere har været vært i byen ved arrangementet "Verdens Vildeste Brobyggere" ved den fritlagte Suså d. 4. juni 2025, var det hendes første besøg i Arena Næstved.
"Kan man sige, at Næstved er godt på vej til at blive en eventby?", spurgte Næstved Nyt Josefine Høgh.
"Det må jeg sige. Jeg synes, det er et fantastisk sted at være og lave sådan et show i, og Næstved er godt gearet til det," lød det fra værten, der roste rammerne og afviklingen i Arena Næstved.
Næstved Nyt fulgte også med på den røde løber, som var placeret i foyeren til Arena Næstved, hvor både lokale personligheder og kendte gæster poserede til fotografering.
Du kan se billeder fra den røde løber i Arena Næstved herunder.
Næstved Nyt fulgte også med på den røde løber, som var placeret i foyeren til Arena Næstved, hvor både lokale personligheder og kendte gæster poserede til fotografering.
Du kan se billeder fra den røde løber i Arena Næstved herunder.
En gruppe piger fra Herlufsholm Skole havde designet og solgt t-shirten FUCK MISTRIVEL i samarbejde med Kristian von Hornsleth.
Julie Gejler Nielsen, Content creator og Alex Lau Christensen, Salgschef i Sofacompany i Ringsted.
Virksomheden havde doneret møbler til Danmarksindsamlingens auktion på lauritz.com
Aske og Isolde er elever fra Talentskolen i Næstved, hvor de går på Designlinien
Flemming Møldrup
Næssi og de fire elever fra Ellebækskolen som var med til at overrække de midler, der var indsamlet af børn og unge i Næstved
Repræsentanter fra BYGMA
Hans Lindberg
Vigga fra Næstved Gymnasium sang "This is my life" til hele Danmark under indsamlingshowet
Skuespiller Steffen Sommerstedt
Onkel Reje med hans to døtre
Anne Louise Hassing
Borgmester Kenneth Sørensen
Saveus
Lakserytteren
Sangerinden Pauline
Fotos: ISO 4700 Photography






















