Åbent Hus på Næstved Øvelsesplads: Kampvogne, historiske køretøjer og familieaktiviteter | Næstved Nyt

Der bliver både motorbrøl, militærhistorie og familiehygge, når Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening inviterer til Åbent Hus lørdag den 30. maj fra 2026 klokken 09 til 16. Arrangementet finder sted i Fredskovsdepotet og på Næstved Øvelsesplads, hvor publikum kan følge skiltene fra Skyttemarksvej gennem skoven.

Dagen byder på et bredt udvalg af historiske militærkøretøjer, som foreningen gennem årene har restaureret og bevaret. Der bliver også mulighed for at opleve en kampvognsdemonstration på tæt hold, ligesom børn kan prøve kræfter med en særlig skydebane.

For de fartglade er der publikums­kørsel i PMV’er, og Beredskabsstyrelsen viser udstyr og køretøjer frem. En af dagens store attraktioner bliver kampvognsskydesimulatoren Steelbeast, hvor gæster kan prøve, hvordan det føles at sidde bag sigtemidlerne i en moderne kampvogn.

Undervejs sørger Kvalitetsslagteren i Næstved for grillpølser, drikkevarer og andre forfriskninger, så både store og små kan få en hel dag ud af besøget.

Foto:  ISO 4700 Photography 


Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter