Af Jan Christensen - Næstved Nyt
I en årrække har drømmen om en lokal skøjtehal været diskuteret i forskellige kredse i Næstved, men indtil nu er det blevet ved snakken. Det vil foreningen Sydsjællands Isstadion nu lave om på, så borgere i Sydsjælland og på Lolland-Falster ikke længere skal køre til Storkøbenhavn for at dyrke sport på is.
En gruppe lokale ildsjæle har taget sagen i egen hånd og stiftet foreningen Sydsjællands Isstadion. Formålet er klart: Der skal skaffes midler, støtte og opbakning til at opføre en moderne skøjtehal i Næstved. Efter den stiftende generalforsamling er bestyrelsen nu på plads med Jesper Hallgren i spidsen som formand, flankeret af næstformand Martin Christensen og sekretær Lotte Svenningsen samt en bred vifte af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Bestyrelsen har sat ambitionsniveauet ekstremt højt. Planerne omfatter ikke blot en almindelig skøjtehal, men et anlæg med en ishockeybane efter internationale mål og fire curlingbaner. Dette vil gøre det muligt at afvikle ishockey og curling samtidigt. Samtidig skal den store isflade kunne danne ramme om både kunstskøjteløb, short track og offentligt skøjteløb, hvor alle byens borgere kan få luftet skøjterne.
Faciliteterne uden for isen er der også tænkt på. Projektet indeholder planer for moderne omklædningsrum, træningslokaler, mødelokaler og en café eller restaurant. Med en forventet tilskuerkapacitet på i alt 4.000 personer – fordelt på siddepladser langs siderne og ståpladser i enderne – vil Sydsjællands Isstadion kunne huse store begivenheder og events.
Bæredygtighed er tænkt ind i projektet fra start, blandt andet med visioner om solceller på taget for at sikre en grøn energiprofil. Foreningen melder allerede nu om stor positiv interesse og opbakning fra både Dansk Ishockey Union, Dansk Skøjte Union og Dansk Curling Forbund. Håbet er nu, at den lokale opbakning vil matche de store ambitioner, så drømmen om et is-mekka for hele Midt-, Vest-, Øst- og Sydsjælland samt øerne endelig kan blive til virkelighed.