Budgetforhandlingerne om 2027 ved at gå i gang, og endnu en gang hører vi forslag om at hæve skatten for at skabe bedre velfærd. Det kan vi godt forstå, at nogle ønsker. Vi ønsker også en stærkere velfærd med gode tilbud til vores børn, vores ældre og de mest sårbare. Spørgsmålet er bare, hvordan vi når dertil.
Det lyder umiddelbart enkelt. Men det er ikke sådan, den
kommunale økonomi fungerer.
Næstved har en ok kassebeholdning, men
de løbende indtægter er ikke imponerende. Næstveds skatteborgere tjener og
betaler mindre i skat end gennemsnittet af landets kommuner. Derudover rammes
kommunekassen i disse år af ganske store budgetoverskridelser især på ældre,- handicap,-
og dele af børneområdet.
Derfor giver en skattestigning ikke automatisk flere
pædagoger, bedre ældrepleje eller flere lærere. Vi vil alle gerne give vores
borgere bedre velfærd, men vi er også nødt til at følge reglerne, for ellers
bliver vi straffet og dermed give dårligere service.
Hvis servicerammen allerede er udnyttet eller overskredet,
kan kommunen ganske enkelt ikke omsætte de ekstra skatteindtægter til øgede
serviceudgifter. Pengene kan ikke bare bruges på den drift, som nogle
partier giver indtryk af. Tværtimod risikerer kommunen sanktioner, hvis
servicerammen overskrides yderligere. Vi overskrider allerede i dag vores
serviceramme.
Vi skal fortsætte arbejdet med at nedbringe sygefraværet
blandt kommunens medarbejdere, tænke smartere, bruge ny velfærdsteknologi hvor
den giver mening, og skabe attraktive arbejdspladser, så vi kan tiltrække og
fastholde dygtige medarbejdere i velfærden. Vi skal fortsætte med at skabe
vækst ved at tiltrække nye virksomheder, flere arbejdspladser og flere borgere
for at styrke kommunens økonomi på lang sigt.
Derfor bliver Venstres budskab i budgetforhandlingerne
enkelt:
Lad os være ærlige over for borgerne. En skattestigning er
ikke en genvej til mere velfærd i Næstved Kommune. Løsningen er at prioritere
klogt, skabe vækst og sikre, at hver eneste skattekroner bliver brugt dér, hvor
den gør størst gavn.
Så hvem vil være med inde på banen og
spille med i stedet for at stå på sidelinjen og råbe ?
På vegne af Venstre i Næstved
Süleyman Yücel
