Solen stod højt over Næstved, da byen lørdag dannede rammen om en herlig sommerdag ved den fritlagte Suså. Plænen bag Kompagnihuset og Hotel Kirstine blev trods varmen forvandlet til en lille oase, da Næstved Cityforening inviterede til storskærmsvisning.
Stemningen var sat allerede fra 10.30 tiden, hvor mange familier indtog det grønne område med en velorganiseret oppakning af festivalstole, tæpper og parasoller. Det var en sand picnic-idyl, hvor bøllehatte, kasketter og medbragte.madkurve vidnede om en dag, der skulle nydes i et roligt tempo.
Først på programmet var børnefilmen Krølle Bølle som blev vist på storskærmen, og det var tydeligt, at filmen om de bornholmske trolde ramte plet hos publikum.
Da Krølle Bølle troldene havde takket af blev storskærmen overtaget af dagens Tour de France etape og hyggen fortsatte ved Susåen.
Mens storskærmen kørte var der sideløbende masser af aktiviter tæt ved plænen og ved Bodern nue.
Det viste sig, at dagen i dag markerede starten på den store globale "Pokémon GO Fest 2026", en omfattende verdensdækkende begivenhed. Området ved den fritlagte Suså og Boderne viste sig i dag at være et sandt hotspot for Pokémon spillets mange tilhængere, der benyttede lejligheden til at fange sjældne Pokémons i Næstved.
Langt over 100 børn og voksne lod sig rive med af jagten på virtuelle væsner ved den fritlagte Suså bare i løbet af formiddagen.
Det lille åstykke var således et perfekt alternativ for alle dem, der ikke lige havde en tur til stranden i deres planer.
Mange børnefamilier var dukket op for at se filmen om Krølle Bølle
Christian havde heldet med sig på Pokémon jagten ved den fritlagte Suså
Telefonerne var stort set hele tiden i brug under Pokémon jagten
Den fritlagte Suså viste sig at være et godt hotspot for alle Pokémon spillerne
Fotos: ISO 4700 Photography
Cityforeningens storskærmsprogram for de kommende dage kan du se her:
Søndag 12. juli • 13.30–18.00: Tour de France, 9. etape (Kuperet)
Mandag 13. juli • 19.00–20.30: Sommerbio for voksne – Sommeren ’92
Tirsdag 14. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 10. etape (Bjerg) • 21.00–23.00: VM i fodbold, semifinale
Onsdag 15. juli • 14.00–17.30: Tour de France, 11. etape (Flad) • 21.00–23.00: VM i fodbold, semifinale
Torsdag 16. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 12. etape (Flad)
Frdag 17. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 13. etape (Kuperet)
Lørdag 18. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 14. etape (Bjerg) • 19.00–21.30: Sommerbio for voksne – Under stjernerne på himlen
Søndag 19. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 15. etape Ä • 21.00–23.00: VM i fodbold, finale
Mandag 20. juli • 13.00–17.30: Tour de France, 16. etape (Enkeltstart)
Trsdag 21. juli • 19.00–20.30: Sommerbio for unge – Anja og Viktor
Onsdag 22. juli • 13.30–17.30: Tour de France, 17. etape (Flad)
Torsdag 23. juli • 12.30–17.30: Tour de France, 18. etape (Bjerg) om
Fredag 24. juli • 14.00–17.30: Tour de France, 19. etape (Bjerg)
Lørdag 25. juli • 11.30–16.30: Tour de France, 20. etape (Bjerg)
Søndag 26. juli • 16.00–20.30: Tour de France, 21. etape (Flad)