Foto: Presse
Den 12. og 13. oktober 2024 gæster Skandinaviens største terrænløb med hund Næstved og allerede fra fredag den 11. går det løs med masser af opvarmning på Axeltorv i Næstved med en kendt gæst og masser af muligheder for sjove oplevelser for de mindste og deres firbenede venner.
Axeltorv bliver fredag den 11. oktober omdannet til en mindre forhindringsbane, hvor børn og deres hunde sammen kan prøve kræfter med at kravle gennem traktordæk, over forhindringer og i det hele taget bevæge sig med deres firbenede venner. En slags forsmag på det store hundeløb som Herlufsholmskoven og Rådmandshaven de efterfølgende dage lægger græs til, når K9 Biathlon for alle kommer til Næstved.
Foruden forhindringsbanen vil der være tegnekonkurrence og masser andet sjovt på torvet mellem klokken 15.00 og 17.00. Børn i alderen 3-10 år kan deltage gratis med deres hunde, men de mindste mellem 3 og 5 år skal være ifølge med en ansvarlig voksen. Der er gode præmier, der helt sikkert falder i børnenes smag, på højkant.
Skuespilleren Sebastian Klein, der er kendt fra blandt andet programmerne Naturpatruljen og sine børnebøger om dyr, møder også op på Axeltorv, hvor han vil kommentere de unge løbere og deres firbenede venner, når de løber igennem banen på torvet.
Det er den lokale Næstvedforening, Svovlstikkerne, der har været medvirkende til at få K9 Biathlon til Næstved.

Lørdag og søndag fortsætter festlighederne i Rådmandshaven. Både start og målområde til K9 Biathlon for alles løbere vil være placeret på græsset ved Rådhuset ligesom løbets op imod 20 forskellige forhindringer findes i Rådmandshaven.
Rådmandshaven vil være pyntet festligt op til halloween, ligesom der vil være lidt ekstra hyggelig uhygge på både forhindringer, deltagere og de firbenede, der deltager. Desuden er der hoppeborg, bagekonkurrence og masser af gode tilbud fra løbets mange sponsorer såsom Craft Sportswear, Dacia og Non Stop Dogwear.
Der er allerede solgt over 630 billetter til weekendens løb i uge 41. Men har man mod på at tage turen gennem de smukke efterårsfarver i Herlufsholmskoven på løbe eller gåruten, der bugter sig gennem vandløb, stier og ikke mindst mudder, så er der stadig billetter at få.
Hele programmet for fredag den 11. oktober vil være tilgængeligt på Næstved Citys website fra tirsdag den 3. september.

Fakta om K9 Biathlon for alle
Et forhindringsløb for hunde og deres ejere, hvor både hund og ejer skal igennem, over eller under forhindringerne sammen.
Der kan løbes tre forskellige strækninger: Kort: 2-3 km. Walk/Run. Mellem: 4-6 km. Walk/Run. Lang: 8-10 km. Run
Der findes både raceheats for de professionelle deltagere og WALK-distancer, som alle kan være med på.