Næstved modtog bevægende tak for indsatsen under Anden Verdenskrig | Næstved Nyt

Under et besøg hos borgmester Kenneth Sørensen i Næstved blev der forleden overdraget et særligt og bevægende brev fra efterkommere til den jødiske kvinde Anna Maria Federer kaldet Nemka  som sætter byens historiske rolle under Anden Verdenskrig i et stærkt lys. Omkring 80 jøder kom til Næstved under besættelsen.

Brevet er henvendt direkte til byen Næstved og udtrykker en dyb og livsændrende taknemmelighed over for byens borgere, hvis handlinger dengang i 1940 til 1943 udgjorde en bemærkelsesværdig modstand mod et regime præget af umenneskelig grusomhed. 

Mens det meste af Europa så jødiske friheder og sikkerhed jævnet med jorden, oplevede flygtninge som Nemka og omkring 80 andre jødiske skæbner i Næstved en helt anden virkelighed, hvor de fik muligheden for at leve et liv i tryghed, frihed og med fuld værdighed. Brevet understreger, at Næstved ikke blot tilbød et sikkert tilflugtssted, men at flygtningene her blev omfavnet som en reel del af et lokalt fællesskab, hvilket ved besøget blev båret videre som et stærkt vidnesbyrd om lokal medmenneskelighed.

I oktober 1943 hjalp almindelige danske borgere, modstandsfolk og fiskere mere end 7.000 jøder over Øresund i sikkerhed i det neutrale Sverige, før de tyske besættelsesstyrker nåede at bortføre dem alle til koncentrationslejrene.

Den dramatiske flugt mod Sverige fandt blandt andet sted på Stevns, hvor modstandsfolkene i efteråret 1943 skjulte 400 jøder på  en gård ved Strøby Ladeplads, efter de ankom  kreaturvogne mv.  Om aftenen blev de ført ned til Strøby Strand, hvorfra lokale fiskere roede dem ud til ventende skibe, så alle 400 nåede i sikkerhed i Sverige

Hvordan Nemka kom til Sverige fremgår ikke konkret af familiens brev til Næstved Kommune.


Foto: Næstved Kommune 


Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Arena Næstved