På flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september blev de mange, der har været udsendt i internationale missioner for Danmark hyldet. Det drejer sig om mere end 60.000 siden 1948.
Næstveds gader var pyntet med flag, da Gardehusarregimentets Hesteskadron med 18 flotte heste red gennem Torvestræde og på Axeltorv. Gardehusarerne og forskellige køretøjer var også forbi Sct. Jørgens Butikscenter og Lave Ridebane på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Traditionen tro bød dagen også på en række begivenheder, herunder parade, taler, feltgudstjeneste og blomsterlægning på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
I år var der for første gang også uddeling af Familienetværkets børnemedaljer til børn af veteraner, som en hyldest til deres styrke og mod under deres forældres udsendelse.
18 gardehusarer vendte på Flagdagen tilbage til Næstved for en stund.
Her med borgmester Carsten Rasmussen i front for optoget i Grønnegade.
Det er stadig Dronning Margrethes flotte monogram, der er i brug hos Hesteskadronen
Fotos: ISO 4700 Photography & Video