Politiet kontaktede tirsdag formiddag en 36-årig mand fra Næstved i forbindelse med en anden sag, og kort efter henvendte den 36-årige sig på politistationen i Næstved.
Han var imidlertid temmelig opfarende og utryghedsskabende, og uden for politistationen stillede han sig op råbte en stribe skældsord mod politiet, inden han satte sig ind i en bil og kørte.
Han blev dog hurtigt standset, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet, og at han ikke havde bilejerens tilladelse til at bruge bilen. Derfor blev den 36-årige sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med råberiet ved politistationen, for tyveri af bilen og for kørsel i frakendelsestiden, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.