I 2023 var der 2.300 flere børn, der levede i familier under fattigdomsgrænsen, i forhold til året før.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
"Det er bemærkelsesværdigt og bekymrende, at vi nu ser en stigning i antallet af fattige børn. I en tid, hvor beskæftigelsen stiger og stiger, kunne man ellers tænke, at det ville gå den modsatte vej," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
For første gang siden 2017 steg antallet af fattige børn i Danmark 2023. Stigningen på 2.300 børn i 2023 kommer dog efter et stort fald på 6.600 færre fattige børn i 2022. Antallet af fattige børn er således fortsat lavere end i 2021.
I fire ud af fem kommuner voksede andelen af fattige børn. Samtidig voksede forskellene i udbredelsen af børnefattigdom mellem kommunerne. I Brøndby Kommune er det 1 ud af 12 børn, der vokser op i relativ fattigdom, mens blot 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune er relativt fattig.
Relativ fattigdom måler, hvor mange familier, der ikke er i stand til at føre en tilværelse rent økonomisk, der tilnærmelsesvis ligner den typiske familie. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.
Udviklingen kan blandt andet forklares ved, at det midlertidige børnetilskud til en række kontanthjælpsmodtagere ophørte i 2023. Tilskuddet blev erstattet af en midlertidig inflationshjælp til børnefamilier i ydelsessystemet, som dog var mindre målrettet de fattigste ydelsesmodtagere sammenlignet med det midlertidige børnetilskud, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Næstved Kommune er andelen af fattige børn under 18 år steget fra 4,5% i 2022 til 5,3% i 2023. Landsgennemsnittet ligger på 4,5 % i 2023."Når udviklingen i fattigdommen går den forkerte vej, hænger det dels sammen med bortfaldet af børnetilskuddet, som ellers var målrettet de fattigste, dels mindreregulering af overførselsydelserne i forhold til lønudviklingen, der gør, at inflationen rammer dem på offentlig forsørgelse hårdere. Og derudover er der en del ukrainske flygtninge, som først er begyndt at optræde i statistikkerne i 2023," siger Sune Caspersen.
Børnefattigdommen er mest udbredt i Syd- og Vestsjælland, den københavnske vestegn og Sydjylland. Kommuner i Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland har derimod relativt færre fattige børn. For eksempel er det kun 1 ud af 59 børn i Dragør Kommune, der lever i relativ fattigdom.Denne udvikling er særlig bekymrende, da relativ fattigdom betyder, at familier ikke kan opretholde en levevis, der blot tilnærmelsesvis ligner den typiske danske familie. Dette kan have langvarige konsekvenser for børnene og påvirke deres liv langt ind i voksenlivet.
Stigning i antallet af fattige børn er et landsdækkende fænomen, selvom enkelte kommuner har set en kraftigere stigning end andre. I fire ud af fem kommuner er andelen af fattige børn steget.
Struer kommune har haft den største vækst i andelen af børn i fattigdom på 1,5 procentpoint efterfulgt af Brøndby kommune med 1,3 procentpoint. Brøndby kommune overhaler dermed Lolland kommune og er nu den kommune, hvor der er den største andel af fattige børn. Her er 1 ud 12 børn relativt fattige.
Lolland kommune er en ud af kun 13 kommuner, hvor andelen af fattige børn er faldet.
Andelen af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland samt enkelte øvrige kommuner.
Det er hovedsageligt i kommuner i Nordsjælland og Østsjælland samt Østjylland, at relativt få børn vokser op i fattigdom. I Dragør Kommune, hvor færrest børn var ramt af relativ fattigdom i 2023, er det blot 1 ud af 59 børn, der er relativt fattig.
"Når man er ramt af relativ fattigdom, har man ikke råd til at leve på en måde, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der er normalt i Danmark. Det er et liv med store afsavn, som kan have konsekvenser for børnene langt ind i voksenlivet," siger Sune Caspersen.
Se analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Statistik her.
