Tirsdag morgen så en politipatrulje, som kørte på Vordingborgvej ved Næstved to knallerter, som så ud til at køre hurtigere end tilladt. Derfor besluttede betjentene at standse knallertkørerne.
Den ene ville ikke umiddelbart standse, og da han foretog en vending, kørte han ind i politibilen og væltede. Det var en 16-årig dreng fra lokalområdet, og hans knallert blev kontrolleret på et rullefelt, hvor det viste sig, den kunne køre noget hurtigere end tilladt.
Den 16-årige blev sigtet for ikke at rette sig efter politiet, for at have placeret sig forkert på vejen, for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen og for at køre på en ulovlig knallert. Da han tidligere var sigtet for at køre på en ulovlig knallert, blev hans knallert nu konfiskeret.
Det lykkedes ikke at standse den anden knallertkører.
Det lykkedes ikke at standse den anden knallertkører.