Rønnede: Stop37 åbner i december med McDonalds og Easy Stay hotel

Foto: Maycon Ejendomsudvikling



En 17 meter høj pylon med reklamer lyser nu op i landskabet og markerer vejen ind til Stop37, der er blevet synlig for alle, der passerer området ved Rønnede, enten på lande- eller motorvejen.

Danmarks måske mest moderne motorvejscenter, Stop37, er under udvikling og bliver snart et centralt knudepunkt for bilister på Sydmotorvejen. Strategisk placeret ved motorvejens afkørsel 37, er Stop37 designet til at give rejsende en komplet og bekvem pause, hvad enten de er på vej til arbejde, ferie eller attraktioner i nærområdet.

Omfattende servicecenter for rejsende

Med sine 33.000 m² vil Stop37 snart blive hjemsted for et bredt udvalg af faciliteter, der imødekommer ethvert behov på rejsen. En stor overdækket ladestation med 18 Clever-ladepunkter er allerede etableret. I december åbner både McDonalds og økonomihotellet Easy Stay, som bl.a. tilbyder arbejdsstationer og mødelokaler udelukkende baseret på digitale platforme, der gør det nemt og bekvemt at booke faciliteterne. Snart vil yderligere fastfoodrestauranter, et supermarked og takeaway-muligheder være at finde på stedet. For dem, der kører i traditionelle køretøjer, vil der også komme tankfaciliteter med både diesel og benzin. Derudover vil der komme store p-pladser til autocampere og mindre køretøjer samt vaskehal m.m.

Attraktiv beliggenhed nær Sydsjællands største attraktioner

Stop37, Rønnede, ligger perfekt placeret i nærheden af flere af Sydsjællands største turistattraktioner som Camp Adventure med det ikoniske Skovtårn, BonBon-Land, Gisselfeld Kloster og Holmegaard Værk. Med over 750.000 besøgende til disse attraktioner årligt, forventes Stop37 at blive et naturligt mødested for både danske og udenlandske turister.

Fokus på grøn omstilling og bæredygtighed

Bæredygtighed er en grundsten i udviklingen af Stop37. Både i form og materialevalg er der fokuseret på miljøvenlige og gedigne materialer, der patinerer og ældes på en smuk måde. Easy Stay hotellet har fokus på lavt energiforbrug og grønne løsninger, og den arkitektoniske stil med modulært byggeri i træ og teglbeklædning giver bygningen et moderne og stilfuldt udtryk.

Et center for både pauser og oplevelser

Stop37 bliver ikke kun et sted for hurtige pauser, men også en destination i sig selv. Med et yderligere kommende familie-turist-golfhotel og en lang række faciliteter for både lokale og besøgende vil området skabe en ny standard for, hvad et motorvejscenter kan tilbyde. Foruden bilopladning, fastfoodrestauranter, overnatning og mødefaciliteter vil der blive etableret legepladser og hyggeområder, der gør stedet til et oplagt valg for både forretningsmøder og afslapning, oplyser  Maycon Ejendomsudvikling A/S i Næstved.

'
18 Clever ladepunkter er etableret og allerede  i brug 
Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen


Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved