NÆSTVED: Udenlandsk mand stjal elværktøj for 14.000 kr. fra byggemarked

Politiet fik fredag morgen en anmeldelse fra et byggemarked i Næstved om, at et par medarbejdere var fulgt efter nogle kunder, der var under mistanke for at have stjålet fra forretningen. 

Af overvågningsbillederne fremgår det, at to mænd stopper noget elværktøj i en rygsæk sammen med noget arbejdstøj, men de betaler ikke for varerne. 


Det lykkedes den ene butikstyv at stikke af, men den anden blev anholdt klokken 8.30 og sigtet for butikstyveri. Der var stjålet varer for godt 14.000 kroner, men de blev tilbageleveret til byggemarkedet. 


Det var en 30-årig udenlandsk mand, der blev anholdt, og fik en køretur til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt og sigtet for butikstyveri. Manden blev løsladt igen omkring 4 timer senere, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.




Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Annonce: