Næstved: Beruset mand med kniv anholdt i opgang

Torsdag klokken 7.52 fik politiet en anmeldelse om, at der lå en mand i en opgang i en ejendom i Næstved. 

Vidner havde kontaktet manden, men han var ikke særligt samarbejdsvillig. En politipatrulje ankom nærmest samtidig med en ambulance, og det viste sig, at manden var ikke behandlingskrævende, men fuld. 

For at få ro på stedet blev den pågældende anholdt og taget med til politistationen i Næstved. Det var en 35-årig mand fra Fyn, og da han blev visiteret, dukkede der en stor køkkenkniv op, som han havde siddende i bukselinningen. 

Derfor blev den 35-årige sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev løsladt igen klokken 14.17 efter at have sovet rusen ud, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.
Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Annonce: