135 km. cykeltur sluttes af med hygge ved Fiskernes Kapsejlads i Karrebæksminde | Næstved Nyt

For 10 dage siden havde cykelholdet Team Rynkeby Storstrøm start i Næstved på deres årlige tur til Paris. Men at der findes flere cykelhold end dem med de gule trøjer, der arbejder med velgørenhed, er mindre kendt.

Søndag var et af disse hold forbi Næstved og Karrebæksminde i deres vel nærmest ferskenfarvede cykeltrøjer.

Det var 12 ryttere fra Team B.U. & S Midtsjælland, der søndag havde lagt en træningstur i det sydsjællandske område. Holdets navn står for Børne, Unge & Sorg, og de arbejder for at samle penge ind til børn og unge, der har mistet en forælder eller en voksen. Der er flere hold på landsplan, men Midtsjællands-holdet har sit udgangspunkt i Roskilde.

På Midtsjællands-holdet er der omkring 30 ryttere, og under søndagens tur deltog fire ryttere fra Næstved. Træningsdagen startede kl. 9 i Karrebæksminde, hvor der så tidligt om morgenen var let adgang til parkeringspladser. 

Træningsturen for Team B.U. & S Midtsjælland var på 135 km og gik blandt andet forbi Holsteinborg og Tystrup Sø. Ruten var både flad og kuperet, og selvom vinden var mærkbar, blev det til en fin dag, som en af deltagerne udtrykte det: "Det er nemt, når man er sammen med gode mennesker."

Team B.U. & S træner flere gange om ugen med udgangspunkt i Roskilde, men i weekenden lægges også ture andre steder, som dagens tur i det sydsjællandske. Der bliver både trænet for fysikken og fællesskabet, samtidig med at der samles midler ind til en vigtig sag.

Efter den veloverståede træning blev der holdt afslutning og hygge på Stejlepladsen, hvor deltagerne også nød stemningen på Enø og lidt kolde drikke ved Fiskernes Kapsejlads 2025.




Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen
Følg os på Facebook!
Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter