Skonnerten Bonavista lagde til i Karrebæksminde med gratis genbrugstøj | Næstved Nyt

Karrebæksminde Havn var mandag sidste stop på en unik tøjkampagne, der har sejlet rundt til 13 danske havne den seneste måned. Initiativet var en del af et større maritimt togt, arrangeret af Nationalmuseets maritime afdeling i Holbæk i samarbejde med UngHolbæk. 

Formålet med togtet er at skabe opmærksomhed omkring bæredygtighed, tekstilforbrug, fortæller leder af Nationalmuseets maritime afdeling Martin Andersen.

Skibet som mandag eftermiddag lagde til i Karrebæksminde en skonnert fra 1914 ved navn Bonavista, og det har fungeret som base for transport og genbrugstøjmarked  under sejladserne. Skibet, oprindeligt bygget til Nordatlanten, indgår nu i Nationalmuseets samling af større skibe i Holbæk.

Ved anløb af hver havn oprettes et gratis tøjmarked, hvor lokale og besøgende kan bytte tøj eller vælge blandt et bredt udvalg af genbrugstøj. Derudover var der workshops med upcycling, hvor gamle tekstiler bliver forvandlet til nye kreative genstande. På en stort verdenskort kunne de besøgende også markere, hvor deres tøj var produceret henne.

Projektet involverer omkring 80 unge fra UngHolbæk i alderen 12 til 25 år, som deltager i små hold ad gangen typisk over en uge. Deltagerne er med ombord på skibet under togtet, hvor de lærer at sejle, håndtere madlavning, vedligeholde skibet og deltage i den daglige drift. Dette giver en unik mulighed for at opleve den maritime kultur på nært hold og engagere sig i et bæredygtighedsprojekt.

16-årige Isabella fra Næstved var en af de mange besøgende, der var glade for skonnertens besøg med masser af spændende genbrugstøj i Karrebæksminde.

- Det er både godt for klimaet og for at undgå overproduktion. Og så kan man finde noget unikt, som ikke er et stort mærke, og som samtidig er billigere, fortæller hun. 

Isabella fandt selv både en gratis tank top og en hat, og veninden Marie på 15 år fandt en Ternet Ninja t-shirt.  

Tøjbyttetogtet er et samarbejde mellem CONCITO, Ungeklimarådet, UngHolbæk, Re:wair, Barkano Design og Nationalmuseets skibe. Projektet er finansieret af SPAR Nord Fonden.


Bonavista lagde mandag til i Karrebæksminde Havn

Marie på 15 år (tv) og Isabella på 16 år er begge fra Næstved og var begejstrede for genbrugsprojektet


Marie fandt sig en Ternet Ninja t-shirt
                                                                                                         
Isabella fandt både en tanktop og denne smarte hat 

                                                                                                                        

 Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen

Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter