Se alle billederne og video med Team Rynkeby: Tour de Paris 2025 - Rådmandshaven i Næstved, Dybsø Fjord og Køng
I år markerer Team Rynkeby, at det er 24. år i træk, at holdet tager afsted på deres årlige tur til Paris, der er en begivenhed, der samler cykelryttere fra hele Europa.
I år er der rekordmange deltagere med, hele 900 ryttere fra Danmark, hvilket er det største hold nogensinde. Blandt de mange ryttere var 45 der startede i Næstved fredag kl. 16.15.
Starten for de 45 ryttere fandt sted i Rådmandshaven, hvor rytterne blev sendt afsted i en festlig og stemningsfuld atmosfære. Flere borgmestre var til stede for at ønske holdet god tur og sende dem afsted på den forholdsvis lange tur. Det var Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved; Klaus Hansen, borgmester i Ringsted; og Mikael Smed, borgmester i Vordingborg, der var med til at starte rytterne på deres eventyr. De resterende 855 ryttere starter lørdag.
Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen, fulgte med fra starten og tog en kort tur på sin Everton-cykel gennem bymidten sammen med rytterne. Det blev en lille bytur, forbi bl.a. Hjultorv og Axeltorv før der blev holdt et kort stop ved byskiltet på Vordingborgvej nær Ivans Dækcenter. Herefter fortsatte holdet mod Vordingborg og borgmesteren vendte hjemad igen på jernhesten.
De 45 ryttere var senere på eftermiddagen de allerførste nogensinde til at køre på den nye Storstrømsbro.
Det var dog ikke kun rytterne, der var overraskede over muligheden for at cykle på broen som først blev offentliggjort aftenen inden – også Vordingborgs borgmester Mikael Smed blev overrasket over ruten, da han læste nyhederne fredag morgen.
Nu venter der mange kilometers oplevelser og udfordringer for de seje ryttere, som skal køre gennem Europa, før de når mål i Paris.
Næstved Nyt var til stede og tog billeder af starten i Rådmandshaven, i bymidten, ved Dybsø Fjord og i Køng, hvor vi fangede stemningen og ægte cykelglæde.
Mærk Næstved Puljen har støttet holdet med reklametryk på trøjerne.
Grønhøj Kiosken / Dybsø Fjord
Video: Taler og velkomst i Rådmandshaven i Næstved samt rytterne der passerer ved Dybsø Fjord
Marshal for Team Rynkeby Storstrøm Steen Hansen glædede sig til turen over den nye Storstrømsbro
Holdkaptajn Pia Galle.
Karsten Pedersen fra Næstved Cykel Center sørger for god service på hele turen med 11 yderligere hjælpere.
Borgmester fra Ringsted Klaus Hansen i blå skjorte og
borgmester Mikael Smed fra Vordingborg (th)
Næstved City blev også lige rundet efter starten i Rådmandshaven
Køng passeres
Holdet passerer Køng ud for Rema 1000
Køng passeres i en flot "kortege"
Grønhøj Kiosken / Dybsø Fjord
Fotos og video: ISO 4700 Photography - Jan Christensen