Kørte 118 km/t på Suså Landevej i Sandby - 15 bilister trådte for hårdt på speederen | Næstved Nyt

Torsdag morgen gennemførte politiet en fartkontrol på Suså Landevej i Sandby nær Glumsø, med fokus på at sikre trafiksikkerheden og få bilister til at overholde hastighedsgrænserne. Kontrollen fandt sted fra klokken 00.18 til 05.18

I løbet af de fem timer blev 167 køretøjer kontrolleret. Af disse overholdt 152 bilister hastighedsgrænsen på 60 km/t, men 15 bilister kørte for hurtigt. 

En af de mest bemærkelsesværdige målinger var en bil, der kørte 118 km/t og blot to km/t fra den hastighed, hvor politiet kan beslaglægge bilen. 

Som følge af hastighedsoverskrivelserne fik fire bilister et klip i kørekortet, og én bilist får en betinget frakendelse af kørekortet.

Faktaboks:

Er man blevet målt i en hastighedskontrol med en hastighed på 118 km/t hvor 60 km/t er tilladt, så udløser det som udgangspunkt en bøde på 6.600 kr. 

Hvis man har haft kørekort i 3 år eller mere får man en betinget frakendelse af kørekortet. Man skal også betale 500 kr. til Offerfonden. 

Hvis man har haft kørekort i mindre end 3 år udstedes kørselsforbud. Der skal også betales 500 kr. til Offerfonden.




Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter