Mistænkelig svensk varevogn stak af i Ringsted og blev stoppet igen i Gelsted | Næstved Nyt

Kl 21.08 standsede politiet en varevogn på svenske plader på Sorøvej i Ringsted med en hel del personer i. Det lykkedes nogle af personerne at forsvinde fra stedet og i det samme indløb der flere melding til politiet om, at der havde været et knivstikkeri i nærheden og at flere personer med relation til knivstikkeriet nu skulle være i slagsmål med hinanden ude på motorvejen. Det er politiets vurdering, at der var tale om forsøg på at aflede politiets opmærksomhed, så varevognen kunne slippe væk.

Det lykkedes dog politiet både at konstatere, at der ikke var tegn på knivstikkeri og samtidigt anholde seks voksne fra varevognen, der blev taget med politistationen. Det blev også en 12-årig dreng, der var med i varevognen. Den ene af mændene samt den 12-årige blev fundet på vej væk fra bilen ved brug af politihund. Køretøjet er meldt stjålet i Sverige og politiet undersøger nu, hvad der videre skal ske med de seks personer. Den 12-årige dreng blev i løbet af natten afhentet af et familiemedlem fra Sverige.

Varevognen blev anden gang lokaliseret til Netto i Gelsted ved Herlufmagle, hvor tre personer  blev anholdt på butikkens parkeringsplads ca. kl. 21.40 i en  koordineret aktion mellem Sydsjællands og Lolland Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi.




Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter