Næstved Teater klar med 26 forestillinger til den nye teatersæson 2025/2026 | Næstved Nyt

Fra forestillingen "Kærestebreve" (7. november 2025) Foto: Presse


Næstved Teater præsenterer en imponerende og varieret 2025/2026 sæson med hele 26 forestillinger for voksne, der spænder over ny dansk dramatik, klassikere, teaterkoncerter, dans, cabaret og komedie. Forestillingerne opføres på Grønnegades Kaserne Kulturcenter og byder på både dybde og underholdning.

Blandt de mere kendte skuespillere, der kommer til Næstved i denne sæson er Waage Sandø, Ellen Hillingsø, Michael Moritzen, Ina-Miriam Rosenbaum, Susanne Breuning, Kristian Holm Joensen og Lisbet Dahl.

Teatersæsonen starter 17. september 2025, men det er klogt at sikre sig billetter allerede nu, lyder det fra Næstved Teater.

Program:

🩷 Sensommer og Efterår 2025

🎭Det sidste måltid (17. september): Nycirkus med visuel magi, der taler til et bredt publikum

🎭Sort sol – fladt land (24. september): Teaterkoncert med et gribende portræt af Sønderjylland og Sydslesvig.

🎭Nye tider (4. oktober): komedie om kærligheds- og livskriser. Med bl.a. Waage Sandø.

🎭Mit liv som Niels, Version 2.0 (8. oktober): Personligt fortælleteater med Niels Grønne.

🎭Besked fra Aula (16. oktober): En komedie om den danske folkeskole.


🍂 Novemberens Drama og Satire

🎭Kærestebreve (7. november): Klassisk kærlighedsdrama med Ellen Hillingsø og Michael Moritzen

🎭Det begynder at blive koldt om fødderne (11. november): En fremragende monolog om det tabuiserede livsvilkår: at vi alle skal dø.

🎭The Sanjay Shah Shitshow (19. november): Samfundssatirisk forestilling om udbytteskat-skandalen. Med Ina-Miriam Rosenbaum.

🎭Sangen om Oda og Anton (25. november): Reumert-vindende fortælling om tro, håb og kærlighed for alle.


🎄 Decembers Juleglimt

🎭Sat i verden (2. december): Komedie af Thomas Korsgaard om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og opreklameret ret til singleliv.

🎭Julefæet på besøg (7. december): Café Livas traditionsrige julecabarét.

🎭Glædelig jul (11. december): Juleshow med humor og varme med Lisbet Dahl, James Price og Lukas Birch.


❄️ Vinterens Klassikere og Familieteater

🎭Solitudevej (17. januar): Teaterkoncert med revy- og filmperler.

🎭Sallys far (25. januar): Familieteater baseret på populære børnebøger.

🎭Richard 3. (29. januar): Shakespeares tragedie i moderne bearbejdning.



🌸 Forår 2026 – Musik, Dans og Komik

🎭Hannibal og Jerry (7. februar): Wikke & Rasmussens kendte historie som familieteater med humor og hjerte.

🎭Endnu en dag i Guds skaberværk (16. februar): Dramatik af Katrine Marie Guldager.i Det Kgl. Teaters opsætning.

🎭Kald det kærlighed (22. februar): Caféteater fra Teatret Aspendos med romantisk nerve.

🎭Præriens skrappe sangere (1. marts): En musikalsk western‐farce, hvor alle cowboy‐klichéer vendes på hovedet med Musikteatret Figaros.

🎭Høj sol over Aarhus (7. marts): Musikalsk hyldest til Aarhus og musikken i 1980´érne.

🎭Far flytter ind (16. marts): Komedie om familielivets finurligheder. Med Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og Kristian Holm Joensen

🎭Dancing on my own (23. marts): Visuelt stærkt danseteater.

🎭Måske ku vi (28. marts): Ikonisk Sebastian-cabaret med Cafe Liva.

🎭Rosens navn (20. marts): Middelalderkrimi baseret på Umberto Ecos bestseller. Med bl.a. Claes Bang, Preben Kristensen, Søren Sætter-Lassen, Waage Sandø, Michael Moritzen, Nis Bank-Mikkelsen m.fl. OBS! Spiller i Maribo Domkirke.


📚 Sæsonens Finale

🎭Meter i sekundet (22. april 2026): Dramatik baseret på Stine Pilgaards bestseller roman.

Man kan finde hele sæsonprogrammet og købe billetter på Næstved Teaters hjemmeside.

Derudover er der et særligt program med teater for børn og unge som kan ses her
Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter