Næstved Svømmehal trækker gæster – Ringsted Svømmeland mister indtægter | Næstved Nyt

Af Jan Christensen

Åbningen af den nye Næstved Svømmehal i første kvartal af 2025 har skabt bølger – ikke kun i bassinet, men også i Ringsted Kommunes budget. Med moderne faciliteter, lange åbningstider og lavere priser har Næstveds nye vandmekka tiltrukket tusindvis af gæster, og det mærkes nu tydeligt i Ringsted Svømmeland, hvor besøgstallet og indtjeningen er faldende.

Ifølge en ny orientering til Undervisnings- og Fritidsudvalget i Ringsted Kommune har Ringsted Svømmeland allerede mistet over 669.000 kr. i indtægter ved udgangen af august 2025 – svarende til et fald på 14,6% sammenlignet med samme periode sidste år. Prognoserne viser, at det samlede tab kan ende mellem 0,6 og 1,9 millioner kroner, fremgår det af referatet fra det seneste møde i Undervisnings - og fritidsudvalget.

Næstved Svømmehal tilbyder 87 offentlige åbningstimer om ugen mere end dobbelt så mange som Ringsted Svømmeland, der holder åbent 38 timer. Samtidig har Næstved et 50 meter bassin, større wellnessområde og fleksible omklædningsfaciliteter, som gør det muligt at afvikle skole- og foreningssvømning parallelt med offentlig adgang.

Priserne spiller også en rolle. En familie på fire betaler 180 kr. med gruppebillet i Næstved – mod 220 kr. til 300 kr. i Ringsted. 

For perioden 1. april 2025 til 1. september 2025 sammenlignet med samme periode i 2024 er indtægterne faldet med 386.097 kr. i Ringsted Svømmeland, fremgår det af udvalgets referat.

Næstved svømmehal åbnede 29. marts i år.


Foto: ISO 4700 Photography

Grafik over billetpriser: Ringsted Kommune


Læs også: Se video fra åbningen: Næstveds nye imponerende svømmehal er åbnet | www.naestvednyt.dk

Følg Næstved Nyt på sociale medier


Næstved Nyt er et lokalt nyhedsmedie med base i Næstved, og med egen fotograf leverer vi gratis nyheder og billedserier fra kommunen, lokalområderne, kulturlivet, events, 112, erhverv og detailhandelen

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter