Hele 87 fartbøder blev tirsdag udskrevet på Stenlængegårdsvej, da politiet mellem kl. 13.48 og 20.08 gennemførte en fartkontrol på strækningen.
Resultatet af kontrollen var markant. Ud over de 87 fartbøder blev der udstedt 19 klip i kørekortet, ligesom en bilist måtte se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Et klip i kørekortet udstedes, når hastigheden overskrider 66 km/t.
Strækningen ligger inden for byzonen, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Den højeste målte hastighed på Stenlægegårdsvej tirsdag var 87 km/t. I alt blev 918 bilister kontrolleret, hvoraf knap 10 procent kørte for stærkt.
Det er langt fra første gang, at bilisterne har svært ved at holde foden fra speederen netop på Stenlængegårdsvej, selvom om politiet jævnligt er forbi med måleudstyr på strækningen.
Foto: ISO 4700 Photography
Læs om tidligere fartkontroller på strækningen her
