AfDig
Af Jan Christensen, Næstved Nyt
Over 50 børn og unge og deres hunde deltog i en festlig optakt fredag eftermiddag på Axeltorv i forbindelse med weekendens K9 Biathlon event i Næstved, hvor mere end 800 hunde er tilmeldt.
Axeltorv var nemlig omdannet til en forhindringsbane, hvor deltagerne sammen med deres firbenede venner kunne deltage i et herligt hundeløb. Banen var sjov og udfordrende med forskellige forhindringer, men også en alternativ disciplin som trillebørsløb var indbygget.
Flere af deltagerne havde ikke prøvet en forhindringsbane før, men alle klarede det fint. Enkelte hunde syntes dog, at muligheden for at hilse på en masse andre firbenede venner og publikum var mindst lige så skæg som selve banen.
Sebastian Klein gav den fuld gas som konferencier og guidede deltagerne gennem løbene på en underholdende måde, og der var masser af grin og glæde at se hos både deltagere og publikum.
Fredagens sjove hundearrangement på Axeltorv var organiseret af Næstved City og Svovlstikkerne.
Hunden Gaia på 3 år i fuldt firspring på forhindringsbanen sammen med Vitus på 6 år.
Borgmester Carsten Rasmussen og Sebastian Klein bød velkommen til hundeløbet på Axeltorv
Leonora på bare 4 år klarede banen flot med hunden Yoga
Trillebørsløbet var en skæg udfordring, men flere af hundene så næsten ud til at tænke:
Hvad har de lige gang i!
Halloween udklædte Mojo på 3 år deltog ikke i løbet, men var sammen med sine ejere kommet for at kigge på det sjove hundeløb.
Olivia på 8 år sammen med hunden Dronning Dagmar
Vera sammen med hunden Alexa
Børnene havde godt styr på de de ivrige hunde
Dagens måske flotteste spring!
Julius på 3 år, August på 5 år hyggede sig rigtigt med hunden Alma.
Sebastian Klein med de to løbsvindere Julius på 10 år og Sophia på 9 år,
der begge løb med hunden Emmi.
Julius med sin flotte medalje
Sophia var stolt over sin medalje i pigernes klasse.
Medarrangør Birgitte Grejsen Møs fra Svovlstikkerne
Birgitte Grejsen Møs, Sebastian Klein og Citychef Nicolai Lund Jensen
En del børn havde medbragt Sebastian Kleins bøger og sikrede sig også lige en autograf
Faktaboks:
DACIA GOLD CUP - K9 Biathlon for alle finder sted
12. og 13. oktober 2024 i Rådmandshaven, Næstved
Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen