Af Jan Christensen, Næstved Nyt
Kompagni47´s store dobbeltevent "Kultur på menuen" og "Maglemølle Moves" løb af stablen fredag og lørdag med stor succes. Kompagniet har endnu ikke egne lokaler, men havde adgang til at benytte Maglemølle til de to events. Næstved Nyt kiggede forbi fredag eftermiddag og aften.
Publikum kunne til den udsolgte "Kultur på Menuen" først nyde et lækkert vegetarisk måltid fra Juhls Madhåndværk og drikkevarer fra INDIVID og dernæst opleve et imponerende cirkusnummer med Anna Lawaetz, som udførte sin kunstart på et 8 meter langt reb.
Kultur på menuen bød på lækker vegetarisk mad
Herefter optrådte flere lokale artister og dansere med forskellige acts. De optrædende var tvillingerne Nana og Lea Demuth, cirkusartisterne Tilda og Viktor og danseren Martin, som alle leverede imponerede og underholdende acts.
Dernæst holdt formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Andreas Pourkamali, en åbningstale og skød officielt festivalen i gang.
Dernæst holdt formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Andreas Pourkamali, en åbningstale og skød officielt festivalen i gang.
Aftenen fortsatte med Kompagni47's forestilling "Koret Fortæller: Romeo og Julietta". Denne moderne fortolkning af Shakespeares klassiker var fyldt med hæsblæsende akrobatik, forførende dansetrin og et bredt følelsesregister, der fortryllede publikum.
Flere byrådspolitikere var mødt til eventet på Maglemølle og kompagniet, der er organiseret som en forening, kunne dermed også benytte lejligheden til at slå på tromme for en løsning med egne lokaler.
Fredagens events var en flot præsentation af det unge Næstved-kompagnis store potentiale. Lørdag fortsatte festivalen med workshops og forestillingen SLABAM!
Anna Lawaetz imponerede i højderne
Tilda & Viktor opførte forestillingen Hand in hand.
Danseren Martin præsenterede den særlige waving teknik i en imponerende performance
Nana Demuth & Lea Demuth opførte forestillingen Kære publikum
Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Andreas Pourkamali holdt åbningstalen for Maglemølle Moves
Kompagni47 præsenterede også forestillingen "Koret Fortæller: Romeo og Julietta"
Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen