En 43-årig mand uden fast bopæl synes, at han klokken 1.52 natten til søndag skulle stjæle en karton vin fra en benzinstation i Sct. Jørgens Park i Næstved.
Den 43-årige løb fra stedet, men politiet var hurtigt på pletten med en hundepatrulje, og derfor fik den 43-årige kun 4 minutter sammen med sin vin, som han havde forsøgt at gemme i sine bukser, før en patruljehund fik opsnuset ham i et nærliggende buskads. Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Foto: Skråfoto