Slut efterårsferien af med én på opleveren i Næstved

Skolernes efterårsferie nærmer sig sin afslutning. Denne weekend er alligevel proppet med aktiviteter i Næstved City, på Holmegaard Værk, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Rønnebæksholm og i Næstved Svømmehal/Fladså Svømmehal.

Her er der hele weekenden mulighed for at få en på opleveren selv eller sammen med børn eller børnebørn.

Se weekendens store program her:

Lørdag 19. oktober 2024

Kl. 10.00 – 14.00: Trick or Treat i Efterårsferien

Gå på Trick or Treat i Næstved City og besøg 25 forretninger, der hver især uddeler slik og sjove gaver til børnene. På Trick or Treat kortet finder du også 10 kuponer til sjove familie-oplevelser.

Arrangør: Næstved Cityforening
Sted: Næstved City

Kl. 10.00 – 17.00: Skattejagt på museet

Gå på jagt efter skjulte skatte i en verden af glas og keramik. På din tur rundt igennem museets mange udstillinger kommer du blandt andet forbi den enorme gamle ovn, små Lotus-stager, kulørte vaser og glas, der er konger værdige. … Og kigger du rigtigt godt efter, kan du finde, hvad du mangler for at løse rebussen, som indløses til en lille præmie i museets reception.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Hele museet, Holmegaard Værk

Kl. 10.15 – 16.00: Pust din egen kugle i glasværkstedet

Gør glaspusterne kunsten efter og pust din egen unikke kugle i glas. Under kyndig vejledning af museets dygtige glaspustere vil du give dig i kast med det ældgamle og noble håndværk, når du former og forvandler det brandvarme flydende materiale til en kugle i en farve efter eget ønske. Varighed 15 min. Pr. session.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasværkstedet, Holmegaard Værk

Kl. 10.15 – 16.00: Få støbt din hånd i glas

Forestil dig at kunne bevare et øjeblik for evigt som et fysisk kunstværk. Det kan du alle dage i efterårsferien, når vores glaspustere står klar til at støbe din hånd i glas. Resultatet er en skulptur fyldt med unikke detaljer og træk fra et øjeblik i livet. Varighed 15 min. Pr. session.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasværkstedet, Holmegaard Værk

Kl. 11.00 – 15.30: Design dine egne glas

I Glasatelieret kan du blive designer for en dag og udsmykke glas med smukke efterårs- og Halloweenmotiver. Arbejd med skabeloner, som tager udgangspunkt i forskellige efterårstematikker, eller skab dine helt egne unikke designs på egen hånd. Vores dygtige værter står klar til at hjælpe med at få materialerne til at makke ret og vise dig de sandblæsnings- og graveringsmaskiner, som også bruges ude i glasindustrien.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasatelieret, Holmegaard Værk

Kl. 12.00 – 17.00: Kreativt Børneværksted

I Rønnebæksholms kreative Børneværksted kan du, med udgangspunkt i den aktuelle udstilling ”Hesten & Magten”, designe din egen rytterstatue. Hvordan skal den se ud? Hvad gør den særlig? Og hvem har ret til at sidde på den?
Børneværkstedet er åbent i Kunsthallens åbningstider fra torsdag-lørdag, 12-17-.00 og søndag 12-16.00. Følgende datoer: 12., 13., 17., 18., 19., 20.oktober.
Læs mere her: https://roennebaeksholm.dk/events/boernevaerksted-i-efteraarsferien-12-13-17-18-19-20-oktober/

Arrangør: Rønnebæksholm
Sted: Rønnebæksholm

Kl. 11.00 – 15.00: Kom gratis i svømmehallen

Aktive Feriedage tilbyder åbne svømmehaller for dig som går i 0. – 9. klasse, og er bosiddende i Næstved Kommune. Du kommer gratis ind når du medbringer dit sundhedskort.


Søndag d. 20.oktober 2024

Kl. 10.00 – 17.00: Skattejagt på museet

Gå på jagt efter skjulte skatte i en verden af glas og keramik. På din tur rundt igennem museets mange udstillinger kommer du blandt andet forbi den enorme gamle ovn, små Lotus-stager, kulørte vaser og glas, der er konger værdige. … Og kigger du rigtigt godt efter, kan du finde, hvad du mangler for at løse rebussen, som indløses til en lille præmie i museets reception.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Hele museet, Holmegaard Værk

Kl. 10.15 – 16.00: Pust din egen kugle i glasværkstedet


Gør glaspusterne kunsten efter og pust din egen unikke kugle i glas. Under kyndig vejledning af museets dygtige glaspustere vil du give dig i kast med det ældgamle og noble håndværk, når du former og forvandler det brandvarme flydende materiale til en kugle i en farve efter eget ønske. Varighed 15 min. Pr. session.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasværkstedet, Holmegaard Værk

Kl. 10.15 – 16.00: Få støbt din hånd i glas

Forestil dig at kunne bevare et øjeblik for evigt som et fysisk kunstværk. Det kan du alle dage i efterårsferien, når vores glaspustere står klar til at støbe din hånd i glas. Resultatet er en skulptur fyldt med unikke detaljer og træk fra et øjeblik i livet. Varighed 15 min. Pr. session.
Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasværkstedet, Holmegaard Værk

Kl. 11.00 – 11.45: Familiekoncert med Tubalupa Band

Sjov i gaden, fis og ballade, lystig musik i spandevis og fantasifulde historier som perler på en snor. Med smittende begejstring spoler de fire veloplagte Tubalupa-musikere tiden tilbage til dengang, mor var dreng, og leg og hittepåsomhed gik hånd i hånd: Børn kastede med makrelmadder, cyklede rundt med benene på styret og tørrede ituslåede æg op med naboens hund. Tubalupas iørefaldende world- og folkemusik møder alle børn i øjenhøjde i et muntert mix af musik og fortælling. Koncerten anbefales for børn fra 4 år og op.

Arrangør: Børnekulturhus Næstved i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter og LMS Levende Musik i Skolen.

Sted: Musikstalden, Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Kl. 11.00 – 15.30: Design dine egne glas

I Glasatelieret kan du blive designer for en dag og udsmykke glas med smukke efterårs- og Halloweenmotiver. Arbejd med skabeloner, som tager udgangspunkt i forskellige efterårstematikker, eller skab dine helt egne unikke designs på egen hånd. Vores dygtige værter står klar til at hjælpe med at få materialerne til at makke ret og vise dig de sandblæsnings- og graveringsmaskiner, som også bruges ude i glasindustrien.

Arrangør: Holmegaard Værk
Sted: Glasatelieret, Holmegaard Værk

Kl. 12.00 – 15.00: Græskardag, workshop med Kultivator og Juhl’s Madhåndværk i Haven

Nyd naturen i de smukke efterårsfarver, og skær græskar. Alle kan være med. Her får I mulighed for at plukke jeres eget græskar fra Haven og skære det til en lygte på kreativ vis. Gartnermedhjælper Therese Bülow er med jer på sidelinjen og guider jer. Alle får lov til at tage deres helt unikke græskarlygte med hjem. Denne del kræver tilmelding.

Arrangør: Rønnebæksholm
Sted: Rønnebæksholm

Kl. 12.00 – 16.00: Kreativt Børneværksted


I Rønnebæksholms kreative Børneværksted kan du, med udgangspunkt i den aktuelle udstilling ”Hesten & Magten”, designe din egen rytterstatue. Hvordan skal den se ud? Hvad gør den særlig? Og hvem har ret til at sidde på den?
Børneværkstedet er åbent i Kunsthallens åbningstider fra torsdag-lørdag, 12-17-.00 og søndag 12-16.00. Følgende datoer: 12., 13., 17., 18., 19., 20.oktober.

Arrangør: Rønnebæksholm
Sted: Rønnebæksholm

Kl. 11.00 – 15.00: Kom gratis i svømmehallen

Aktive Feriedage tilbyder åbne svømmehaller for dig som går i 0. – 9. klasse, og er bosiddende i Næstved Kommune. Du kommer gratis ind når du medbringer dit sundhedskort.

Det er også muligt at benytte Fladså Svømmehal, se deres åbningstider her:


Arrangør: Aktive Feriedage
Sted: Næstved Svømmehal / Fladså Svømmehal



Foto: Næstved Cityforening

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved