Kæmpe billedegalleri: Se de flotte studenter og køretøjer på vej til gallafest på Næstved Gymnasium og HF | www.naestvednyt.dk
Af Jan Christensen
Der var massiv kø og tilhørende forsinkelser onsdag eftermiddag på Nygårdsvej, Blommevej og Kirsebærvej i Næstved. P4´s trafikradio udsendte dog ikke meldinger om den lettere kaotiske trafiksituation.
Køen og den langsomme trafikafvikling betød nu ikke det mindste for køretøjernes chauffører og passagerer, for alle skulle til samme fest. Ikke hvilken som helst fest men årets gallafest på Næstved Gymnasium og HF, og den lange røde løber var rullet ud.
Mange familiemedlemmer, venner og nysgerrige var derfor dukket op for tage både imod gallagæster og køretøjer..
Og der var mange flotte og sjove køretøjer at kigge på, og mange studenter at ønske tillykke. Rækken af flotte biler af mærkerne Lotus, Cadillac, MG, Rolls Royce, Mercedes, Lamborgini og mange flere gled langsomt forbi med stop ved skolen.
Men en trillebør, en speedbåd, en traktor, ladcykler, motorcykler og helt almindelige personbiler og andre køretøjer fulgte også trop med festklædte studenter.
Stoppestedet var en rød røber med velkomsthåndtryk bl.a. fra rektor Marianne Bollerup Neuer.