Syv unge fra Sydsjælland er klar til at erobre spillesteder og radio med dansevenlig popmusik | www.naestvednyt.dk





KLUBHUSETS release koncert på RUST i København. 
Fotos: ISO 4700 Photography - Jan Christensen

Fredag aften var en særlig milepæl for det unge sydsjællandske band KLUBHUSET, da de præsenterede deres nye EP med syv egne numre på det populære spillested RUST i København.

En koncertbegivenhed, der både fejrede bandets musikalske udvikling og viste deres evne til at skabe en energisk liveoplevelse. EP’en, som er indspillet i studier i Vordingborg og Aarhus, byder på syv popsange, hvoraf første single, den dansevenlige og ørehængende sang ITALY, allerede har vakt opsigt. 

Sangen er en klar favorit blandt publikum og giver et godt fingerpeg om, hvilken musikstil bandet er dedikeret til: glad, dansabel pop med masser af spilleglæde.

Koncerten på RUST blev en sand fest, hvor bandet, med forsanger Orla i front, næsten væltede spillestedet med deres sprudlende liveperformance. 

Klubhuset består af syv unge i alderen 17-18 år, der alle er elever i 2. G på Vordingborg Gymnasium & HF.

Bandet har eksisteret i to år og har allerede markeret sig på den lokale livescene, blandt andet med optrædener på ØR-scenen under Vordingborg Festuge. De er ikke bange for store ambitioner, og i 2025 skal de blandt andet spille på den store børnefestival Vilde Vulkaner i Vordingborg.
 
KLUBHUSET er klar til at tage deres musik ud over scenen i det ganske land. Deres nye EP er nu tilgængelig på Spotify, hvilket åbner muligheder for at nå ud til et bredere publikum. 

Bandet har allerede vist, at de er et stærkt liveband, der i den grad kan skabe en feststemning og fællesskab blandt publikum.

 
Video fra KLUBHUSETS releasekoncert på RUST i København

   
Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter