Kørte direkte ud foran politibil på Kløvervej og fik bilen beslaglagt | www.naestvednyt.dk

I forbindelse med en almindelig patruljering kørte to betjente i går klokken 17.15 ad Kløvervej i Næstved, da en personbil pludselig uden at overholde sin vigepligt kørte ud foran patruljevognen, så betjentene måtte bremse hårdt op.

Føreren af personbilen blev bedt om at holde ind til siden, og betjentene kunne hurtigt konstatere, at den 30-årige mand bag rattet var påvirket af euforiserende stoffer.

Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand. Det viste sig også, at den 30-årige ikke havde gyldig førerret, og da det ikke var første gang, at han havde kørt uden gyldigt kørekort, blev bilen også beslaglagt.

Den 30-årige blev desuden sigtet for overtrædelserne af færdselsloven, oplyser Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.



Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter