Onsdag d 4. juni 2025 bliver Næstved vidne til et spektakulært byggeri. På den fritlagte Suså vil 45 lokale lærlinge, elever og studerende dyste i at bygge tre imponerende buebroer på blot syv timer. Dette unikke arrangement er ikke blot en konkurrence, men også en festdag fyldt med underholdning, fællesskab og aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper.
Det er femte gang, der afholdes Verdens Vildeste Brobyggere i Danmark På blot syv timer dyster tre hold af lærlinge, studerende og elever i at bygge spektakulære broer i beton, stål og træ. En professionel dommerpanel bestående af eksperter fra Rambøll, COWI, Dissing+Weitling, 3F Byggegruppe, CELF og Bam-Bus vil bedømme de indsendte værker. Vinderholdet vil få æren af at gå hjem med en fælles præmie på 60.000 kr.
Deltagerne, som repræsenterer det lokale uddannelsessystem, skal sammen skabe tre store buebroer i løbet af en enkelt dag – en udfordring, der kræver både fingerfærdighed, samarbejde og kreativitet. Dette projekt har til formål at fremme teknisk snilde, samarbejdsevner og stolthed over det lokale fællesskab.
Det hele foregår i en festlig ramme, hvor der er lagt op til en dag med masser af underholdning. DR-vært Josefine Høgh vil lede arrangementet, og der vil være masser af aktiviteter og underholdning for hele familien. Udover selve brobyggerkonkurrencen kan gæsterne glæde sig til musik med en DJ, taler fra borgmesteren, madboder og mange andre sjove indslag.
Arrangementet er åbent for alle, og der er gratis entré hele dagen.
PROGRAM 4. JUNI 2025
(foreløbigt, og med forbehold for ændringer)
08.30: Undervisningsteltet Design & Byg åbner
Lokale 4. - 7. klasser undervises hele dagen i at designe og bygge minibroer
10.00: Pladsen og foodtrucks åbner
Køb kaffe og gå på opdagelse i standene
10.45: Velkomsttale: Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen
11.00: Nedtælling til konkurrencestart
11.05: Konkurrencestart Verdens Vildeste Brobyggere begynder
11.30: Live kommentering #1
Dommerne live-kommenterer brobygningen
13.00: Live kommentering #2
Dommerne live-kommenterer brobygningen
13 - 17: Grafittiworkshop
Kom og mal på et 9 meter langt fællesværk sammen med grafittimaler og underviser, Frederik Møller.
14.00: En bro bages
Bagedystvinder, Emil Obel, bager et bromesterværk og kalder til battle i pynt
14.00: Kage-klasker-katapulten affyres
Få et grin når Yespar og Johannes Matzen smøres ind i flødeskum
14.00: Rundvisning #1
Idémand bag Verdens Vildeste Brobyggere, Michael Jeppesen, fortæller og viser rundt på pladsen
14.30: Live kommentering #3
Dommerne live-kommenterer brobygningen
14.45: Battle i kagepynt
Yespar og Johannes Matzen battler i at pynte kager i Emil Obels kagetelt
15.00: Podcasten Byggepladsen sender live
Oplev værterne David Mandel og Anders Nielsen i podcasten Byggepladsen
16.00: Rundvisning #2
Idémand bag Verdens Vildeste Brobyggere, Michael Jeppesen, fortæller og viser rundt på pladsen
16.15-16.30: Battle i kagepynt
Yespar og Johannes Matzen battler i pynte kager i Emil Obels kagetelt
16.55: Juniorkonkurrence
Johannes Matzen og to professionelle dommere kårer vinderne af Verdens NÆSTvildeste Brobyggere
17.30: Kage-klasker-katapulten affyres
Få et grin når Yespar og Johannes Matzen smøres ind i flødeskum
18.00: Smid værktøjet!
Konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere slutter
19.00: Magnus Heunicke holder tale
Miljø- og ligestillingsminister, born and raised i Næstved, holder tale
19.00: Kåring
Vinderne af Verdens Vildeste Brobyggere 2025 kåres ved Otto Bruuns Fond
19.30: Tak for i år!