Kæmpe festivalsucces på Næstved Havn: Mere end 30.000 gæster kom forbi Træskibsfestivalen | www.naestvednyt.dk
Søndag markerede afslutningen på Træskibsfestivalen 2025 i Næstved, men vejret satte sit tydelige præg på arrangementets sidste dag. Der var ikke andet at gøre end at sige pyt. Eller måske nærmere vandpyt.
Trods det til tider blandede vejr ind i mellem blev festivalen samlet set en stor succes, især takket være de mange flotte skibe og aktiviteterne kombineret med lørdagens rigtig gode festivalvejr.
Et af festivalens helt store trækplastre var fullriggeren og skoleskibet Georg Stage, der var åben for publikum og holdt åbent skib et par timer alle tre dage. Åbent skibet tiltaget tiltrak mange hundrede gæster, der ville opleve den unikke atmosfære ombord og høre om dagligdagen på skibet.
Et af festivalens helt store trækplastre var fullriggeren og skoleskibet Georg Stage, der var åben for publikum og holdt åbent skib et par timer alle tre dage. Åbent skibet tiltaget tiltrak mange hundrede gæster, der ville opleve den unikke atmosfære ombord og høre om dagligdagen på skibet.
Selvom mange tror, at Georg Stage er et træskib, er det i virkeligheden bygget af stål og jern, fortæller norske Solfinn. Men hvem siger nej til Georg Stage, siger han med et lille smil.
Næstved Nyt fik en skibssnak med Kasper på 19 år og Solfinn på 20 år, som havde vagt i regntøj ved landgangsbroen søndag eftermiddag.
Begge startede deres uddannelse som ubefaren skibsassistent i februar, og deres tur med Georg Stage har indtil nu inkluderet blandt andet ture til og ophold på Færøerne, i Oslo og på Hebriderne ud for Skotland.
Solfinn fortæller, at det er en stor fordel, at skibet ikke er for stort, da det gør det lettere at få overblik over sejladsprocesserne og lære det hele. Han håber at kunne fortsætte i handelsflåden eller arbejde på sejlskibe, mens Kasper også ønsker at sejle videre i industrien eller med sejlskib.
Uddannelsen på Georg Stage varer fem måneder, og livet ombord foregår i tæt kontakt: 40 personer deler de samme 60 kvadratmeter, der bruges til undervisning, spisning og sovepladser. Sovepladserne er hængekøjer, der sættes op hver aften.
Uddannelsen på Georg Stage varer fem måneder, og livet ombord foregår i tæt kontakt: 40 personer deler de samme 60 kvadratmeter, der bruges til undervisning, spisning og sovepladser. Sovepladserne er hængekøjer, der sættes op hver aften.
Solfinn understreger, at det ikke er et højskoleophold, men en grunduddannelse, der skal forberede de unge til en karriere i søfarten.
Selvom vejret satte lidt en dæmper på den sidste festivaldag, var Træskibsfestivalen samlet set en stor oplevelse for både lokale og tilrejsende.
- Det blev en kæmpe succes, og der er kommet mange positive meldinger både fra besætningerne, de frivillige, boderne og fra Træskibssammenslutningen, fortæller borgmester Carsten Rasmussen.
- Træskibssammenslutningen er meget begejstret for, at vi i Næstved kunne lave skibenes besøg til en kæmpe fest for byen og fik inddraget bl.a. skoler og musikskolen. Vi har ikke præcise besøgstal, men jeg tror, at der har været langt over 30.000 gæster siger Carsten Rasmussen.
Campingpladsen var fyldt godt op på de Hvide Svaner, og jeg er sikker på, at byens hoteller også har kunnet mærke festivalen, siger Carsten Rasmussen.
- På Georg Stage var der op til 2 timers ventetid på at komme om bord til åbent skib, og det har de ikke prøvet før, fortæller borgmesteren.
Efter opholdet i Næstved går turen nu videre mod Tallinn i Estland, en rejse for Georg Stage på forventet 11 dage.
Skibet forlod Næstved mandag morgen lidt efter kl. 9. Kl. 10.10 passerede skibet Græshoppebroen i Karrebæksminde.
Forhåbentlig bliver det til et på gensyn i Næstved til de mange flotte skibe en anden god gang,
Kasper og 19 år (tv) og Solfinn på 20 år. Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen
Regntøj og paraplyer måtte i brug på træskibsfestivalens sidste dag.
Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen
Søndag var paraplyvejr. Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen