SMAG Næstved trak næsten fulde huse tre dage i træk | www.naestvednyt.dk

Næstved Cityforening har introduceret et helt nyt koncept kaldet SMAG Næstved. 

Fra torsdag den 12. juni til lørdag den 14. juni forvandlede byen sig derfor til et centrum for smagsoplevelser og god stemning.

Om torsdagen blev der afholdt Dining Day med 3-retters menuer på en række af byens restauranter Citychef Nikolaj Lund Jensen fortæller, at der var godt besøg på restauranterne, der stod bag det unikke koncept til 249 kr. I alt 11 restauranter og spisesteder deltog.

Fredagen bød på en udsolgt fællesspisning og livemusik på Axeltorv, mens lørdagen blev markeret af et stort marked på Axeltorv, hvor mere end 20 aktører tilbød småretter, øl, vin og specialiteter. I mens var torvehandelen for en dag rykket til Hjultorv.

SMAG Næstved præsenterede bl.a. lokale og regionale mikrobryggerier, vinbarer, ciders og friskpresset juice. Samtidig kunne man få stillet sulten med småretter fra lokale leverandører.

- Vi har arrangeret SMAG Næstved lidt streetfood agtigt, og vi har både fået unge, ældre og børnefamilier til Axeltorv, fortæller en tilfreds Nikolaj Lund Jensen. 

Næstved Nyt var forbi bymidten og SMAG Næstved søndag. Se billederne herunder:


Rikke og Duncan fra The Cider House præsenterede Ciders fra det sydvestlige England.
Foto: Christian Richter

Citychef Nikolaj Lund Jensen var rigtig tilfreds med det store fremmøde til SMAG Næstved, der strakte sig over 3 dage. Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen

SMAG Næstved bød lørdag på musikalsk underholdning til Axeltorvs gæster.
Foto: Christian Richter

Højt belagt smørebrød fra Kulinarisk Catering. Kabyssen stod et par telte væk og tilbød andre af de klassiske danske serveringer. Foto: Christian Richter


Lis havde til SMAG Næstved i teltene på Axeltorv fundet friskpresset juice hos INDIVID 
og højtbelagt smørebrød fra Kulinarisk Catering til sin frokost.
Foto: Christian Richter


Egnsteatret Dansk Rakkerpak havde lørdag formiddag på Axeltorv Næstved-premiere på den morsomme forestillingen "Under Uret". Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen

Forestillingen "Under Uret" kunne underholde både store og små publikummer på Axeltorv.
Foto: ISO 4700 Photography - Jan Christensen

Ensemble Storstrøm underholdt desuden i Sydbank Arkaden med bl.a. Mozart, Carl Nielsen, George Gerswin, Edvard Grieg og Kaj Norman Andersen. 

Se videoen med "Man binder os på mund og hånd" herunder.

Video:  ISO 4700 Photography - Jan Christensen
Seneste nyheder
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter