37 børn fra Børnehuset Nøddehegnet genhuset efter rottebesøg

37 børn fra Børnehuset Nøddehegnet i Næstved er mandag blevet midlertidigt genhuset efter fund af rotter i et køkkenskab i institutionen. Børnene passes midlertidigt på Eventyrgården, afdeling Klods Hans, ikke langt fra Nøddehegnet.

Tirsdag middag arbejdede håndværkere med at stoppe huller i fundamentet på bygningen, og forskellige medarbejdere fra Næstved Kommune arbejdede inde i lokalerne, da Næstved Nyt var forbi.

En beboer fra området, Pia Frederiksen, fortæller at hun har set rotter i Nøddehegnet i mindst 2-3 år.

- Jeg har set dem jævnligt, når de render på stier og ind i haver. De er slet ikke bange, når de kommer rendende. Her oppe på den første parkeringsplads er der for nylig taget billeder af rotterne, der render direkte ind i et skur, fortæller hun.

- Jeg har også sagt til børnehaven, at det er et problem, når der er små børn, hvis de er vidner til en rotte, der kommer rendende eller måske bider dem. Det vil jo være en katastrofe, siger hun.

- Man har herude prøvet at tage rotteproblemerne op med boligselskabet, og folk har også selv gjort noget. De melder det til Næstved Kommune, og en rottefænger kommer herud, fortæller hun.

- Men efter at Børnehuset nu er blevet lukket, så håber jeg, at der sker noget mere med bekæmpelsen af rotterne herude, siger Pia Frederiksen til Næstved Nyt.


'


Fotos: ISO 4700 Photography



Nyhedsarkiv med lokale nyheder - klik her

Vis mere
Loading posts...
Følg Næstved Nyt på sociale medier

Annonce:

Næstved Bibliotek, Kvægtorvet

Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Arena Næstved